Hvis vi skal efterleve Parisaftalens mål om at begrænse global opvarmning til 1,5 grader i år 2100, skal udledningen af drivhusgas omtrent halveres inden 2030.
Men verdens ledere har tilsyneladende ikke forstået alvoren i forskernes advarsler.
Med de nuværende klimaløfter fra alverdens lande har vi kurs mod en klode, der bliver mindst 2,7 grader varmere i år 2100.
Det kan føre til "tipping points", hvor Jordens klima løber løbsk og kommer helt ud af kontrol.
Det fremgår af rapporten "The Heat Is On", som tirsdag præsenteres af FN's generalsekretær, António Guterres, i New York.
Han kalder rapporten "endnu et tordenbrag af et wakeup-call".
"CO2-gabet er resultatet af en mangel på ledelse. Det må slutte i Glasgow," siger Guterres med henvisning til næste uges klimatopmøde COP26 i Glasgow.
De rige lande i OECD bør udfase brugen af kul i 2030, alle andre lande senest i 2040, tilføjer generalsekretæren.
Rapporten er udarbejdet af FN's Miljøprogram (Unep) i partnerskab med DTU i København.
"Klimaforandringer er ikke længere et fremtidsproblem. Det er et nu-problem," siger Inger Andersen, den danske generaldirektør for Unep.
Over 100 lande har indsendt opdaterede klimamål inden Glasgow-topmødet.
Men de vil kun reducere den forventede samlede udledning i 2030 med 7,5 procent. Det er nødvendigt at skære 55 procent for at ramme 1,5 grader.
Og vinduet for at kunne handle er hastigt ved at lukke i, konstaterer Inger Andersen.
"Hvis vi skal have en chance for at begrænse opvarmningen til 1,5 grader, har vi otte år til næsten at halvere udledningen af drivhusgas: Otte år til at lave planerne, få klimalove på plads, gennemføre dem og til sidst levere reduktionerne."
"Uret tikker højlydt," understreger Inger Andersen i en kommentar.
På COP26 bør der tages "øjeblikkelige skridt til at lukke ned for fossile brændstoffer", noterer Unep-chefen på Twitter.
Og mandag meldte FN's meteorologiske organisation, WMO, at der aldrig har været så meget drivhusgas i atmosfæren som i 2020: 413,2 milliontedele (ppm).
Førindustrielt niveau var der 149 ppm drivhusgas i luften.
Strategichef Anne Olhoff fra Unep DTU Partnership peger på, at det vil "få kæmpe menneskelige, sociale og økonomiske konsekvenser", hvis kursen ikke rettes op.
Der skal meget hurtigt inden 2030 sættes massivt ind med grøn energi, udfasning af kulkraftværker, øget elektrificering af transporten samt energieffektivisering, påpeger Anne Olhoff.
Australien sætter langsigtet klimamål for udledninger
Mere fra CleantechWatch
Cybertrussel mod forsyningsselskaber vil vokse med øget digitalisering
Vandsektoren kalder på mere brug og deling af data, lyder det fra fagfolk. Men det åbner også en bagdør til hackere., lyder advarslen fra Grundfos.
Bactiquant åbner døren til milliard-marked i Mellemøsten med ny aftale
En ny distributøraftale skal bistå vandteknologivirksomheden med at træde ind på det mellemøstlige- og nordafrikanske marked, hvor der venter et stort potentiale.
Skandaleramt cleantech-virksomhed undersøges i sag om insiderhandel
Tidligere bestyrelsesformand i Waturu Holding afviser at kommentere insidersag med henvisning til, at politiet skal have fred til at arbejde.
Quantafuel udnævner ny CFO
Cleantech-virksomheden Quantafuel har sat navn på den mand, der fremover får titlen som CFO, og som skal være med til at tage virksomheden ind i næste fase af sin strategi.
Vandteknikvirksomheder får millionstøtte til PFAS-rensning
En billigere og mere klimavenlig metode til at rense spildevand for PFAS har modtaget millionstøtte. Målet er mere end 60 nye renseanlæg.
Analytiker til opbygning af fremtidens energi-infrastruktur 
Fagligt stærk Klimrådgiver til ambitiøst klimaprogram for danske produktionsvirksomheder 
AgriFoodTure: Entrepreneurial and Innovative Mission Director 
Skattechef 
Kunderådgiver 
Experienced accountant 
Projektleder til fremtidens betalingsinfrastruktur 
Ansvarshavende chefredaktør/direktør til Fagbladet Folkeskolen ApS