FN: CO2-udslip skal halveres på bare otte år
Hvis vi skal efterleve Parisaftalens mål om at begrænse global opvarmning til 1,5 grader i år 2100, skal udledningen af drivhusgas omtrent halveres inden 2030.
Men verdens ledere har tilsyneladende ikke forstået alvoren i forskernes advarsler.
Med de nuværende klimaløfter fra alverdens lande har vi kurs mod en klode, der bliver mindst 2,7 grader varmere i år 2100.
Det kan føre til "tipping points", hvor Jordens klima løber løbsk og kommer helt ud af kontrol.
Det fremgår af rapporten "The Heat Is On", som tirsdag præsenteres af FN's generalsekretær, António Guterres, i New York.
Han kalder rapporten "endnu et tordenbrag af et wakeup-call".
"CO2-gabet er resultatet af en mangel på ledelse. Det må slutte i Glasgow," siger Guterres med henvisning til næste uges klimatopmøde COP26 i Glasgow.
De rige lande i OECD bør udfase brugen af kul i 2030, alle andre lande senest i 2040, tilføjer generalsekretæren.
Rapporten er udarbejdet af FN's Miljøprogram (Unep) i partnerskab med DTU i København.
"Klimaforandringer er ikke længere et fremtidsproblem. Det er et nu-problem," siger Inger Andersen, den danske generaldirektør for Unep.
Over 100 lande har indsendt opdaterede klimamål inden Glasgow-topmødet.
Men de vil kun reducere den forventede samlede udledning i 2030 med 7,5 procent. Det er nødvendigt at skære 55 procent for at ramme 1,5 grader.
Og vinduet for at kunne handle er hastigt ved at lukke i, konstaterer Inger Andersen.
"Hvis vi skal have en chance for at begrænse opvarmningen til 1,5 grader, har vi otte år til næsten at halvere udledningen af drivhusgas: Otte år til at lave planerne, få klimalove på plads, gennemføre dem og til sidst levere reduktionerne."
"Uret tikker højlydt," understreger Inger Andersen i en kommentar.
På COP26 bør der tages "øjeblikkelige skridt til at lukke ned for fossile brændstoffer", noterer Unep-chefen på Twitter.
Og mandag meldte FN's meteorologiske organisation, WMO, at der aldrig har været så meget drivhusgas i atmosfæren som i 2020: 413,2 milliontedele (ppm).
Førindustrielt niveau var der 149 ppm drivhusgas i luften.
Strategichef Anne Olhoff fra Unep DTU Partnership peger på, at det vil "få kæmpe menneskelige, sociale og økonomiske konsekvenser", hvis kursen ikke rettes op.
Der skal meget hurtigt inden 2030 sættes massivt ind med grøn energi, udfasning af kulkraftværker, øget elektrificering af transporten samt energieffektivisering, påpeger Anne Olhoff.
Australien sætter langsigtet klimamål for udledninger
