Nobelprisen i fysik går til en trio af videnskabsfolk, som har arbejdet med klimamodellering og komplekse fysiske systemer.

Modtagerne er amerikansk-japanske Syukuro Manabe og tyske Klaus Hasselmann, som deler den ene halvdel af prisen for klimaforskning.

Den anden halvdel går til italienske Giorgio Parisi, som er teoretisk fysiker.

Det oplyser Svenska Vetenskapsakademien tirsdag kort før middag ved et pressemøde.

Tilsammen er de kommet med "banebrydende bidrag" til forskningen, lyder vurderingen.

Om Manabe og Hasselmann skriver Vetenskapsakademien, at "de har lagt fundamentet til vores viden om Jordens klima, og hvordan menneskeheden øver indflydelse på det".

90-årige Syukuro Manabe førte i 1960'erne an i udviklingen af fysiske modeller over jordens klima.

Han ankom i 1950'erne til USA og var en af mange talentfulde forskere, der forlod Japan, som var hårdt ramt af følgerne af Anden Verdenskrig.

I USA udviklede han i løbet af de efterfølgende årtier modeller, der forklarede, hvordan øgede mængder CO2 i atmosfæren kan føre til stigende temperaturer.

89-årige Hasselmann har udarbejdet en model over vejr og klima på Jorden. Han forklarer med modellen ifølge det svenske akademi, "hvorfor klimamodeller er pålidelige, på trods af at vejret er omskifteligt og kaotisk".

Den anden halvdel går til Parisi for hans arbejde med komplekse systemer. Hans resultater anvendes ikke blot i fysikken, men også matematik, biologi, neurovidenskab og såkaldt machine learning.

Nobelprisen er blevet givet i kategorierne fysiologi/medicin, fysik, kemi, litteratur og fred siden 1901.

Fysikprisen er den anden, der bliver tildelt denne uge, hvor en række Nobelpriser uddeles i Stockholm. Mandag gik medicinprisen til amerikanske David Julius og Ardem Patapoutian.

På grund af coronapandemien modtager pristagerne deres medaljer og diplomer i deres hjemlande. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Forskere: Reduktion af metan kan sænke temperaturer hurtigere end CO2 

Danske klimaforskere søger forgæves: Staten modregner EU-støtte