Trods EU-forbud huserer ftalater stadig i byggebranchen

Det farlige blødgørende stof ftalater findes stadig i en række produkter inden for byggebranchen, viser en ny rapport fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. Næsten hvert tredje produkt i undersøgelse indeholdt ftalater.
Plastslanger er en af de ting, som Forbrugerrådet Tænk Kemi har undersøgt for ftalater. | Foto: Carsten Ingemann/JPA
Plastslanger er en af de ting, som Forbrugerrådet Tænk Kemi har undersøgt for ftalater. | Foto: Carsten Ingemann/JPA

Bolde, tape og plastslanger indeholder stadig ftalater trods en EU-forbud mod stoffet, der blev lavet for mere end et år siden, viser en ny rapport fra Forbrugerrådet Tænk Kemi, der har testet 30 varer fra byggebranchen.

Det skriver Jyllands-Posten.

En nærmere undersøgelse af produkterne på et laboratorium viste, at 11 af de i alt 30 testede varer indeholdt ftalater, og at syv af produkterne indeholdt særligt problematiske ftalater, som ikke længere må bruges eller importeres til EU, grundet deres sundhedsskadelighed.

Trods EU-lovgivningen, der ulovliggør stofferne, er over et år gammel, har producenterne en såkaldt overgangsperiode, hvor de har lov til at sælge ud af deres varelagre, hvilket forklarer, at det hormonforstyrrende stof stadig findes på det danske marked, forklarer projektleder Christel Søgaard Kirkeby, Forbrugerrådet Tænk Kemi, der står bag undersøgelsen.

"Her et år efter at forbuddet trådte i kraft, håbede vi, at vi ikke ville finde forbudte ftalater på markedet. Det er ærgerligt og bekymrende, at vi finder dem i næsten hvert fjerde produkt, for det betyder jo, at forbuddet ikke fungerer endnu," siger hun.

Der er ingen udløbsdato for overgangsperioden, og andre ftalater er stadig tilladt.

Bioplast er også fyldt med skadelige kemikalier, viser nyt studie 

PVC-branche raser over afgifter: "Et håbløst styringsmiddel" 

Dansk Affaldsforening efterlyser smartere afgifter på plastposer og engangsservice 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også