Mere end 50 institutionelle investorer kræver CO2-reduktionsplaner fra virksomheder

Over 50 store kapitaforvaltere, herunder JP Morgan Asset Management, er gået sammen i en fælles erklæring til virksomheder om at præsentere klare planer for, hvordan de vil reducere deres CO2-udslip.
Jpmorgan er gået med i erklæring til virksomhedrene om at præsentere klimaplaner. | Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix
Jpmorgan er gået med i erklæring til virksomhedrene om at præsentere klimaplaner. | Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix

Virksomheder skal præsentere klare regler for, hvordan de vil nedbringe deres CO2-udslip, holde bestyrelserne ansvarlig for de planer og lade aktionærer stemme årligt om, hvordan de mener, virksomhederne lykkes med at leve op til planerne.

Det fremgår af en erklæring, forfattet af mere end 50 store institutionelle investorer, som erhvervsmediet Financial Times har set og beskrevet.  

De over 50 investorer har ifølge Financial Times mere end 14 billioner dollar – over 87 billioner kr. – under forvaltning og tæller bl.a. kapitalforvaltningsgrene hos store finanskoncerner som Jpmorgan, BNP Paribas og UBS.

Særligt spørgmålet om at lade aktionærerne stemme årligt om status på virksomhedernes arbejde på klimaområdet, vækker ifølge Financial Times debat. Tilhængere mener, at det er nødvendigt for at sende et tydeligt signal til ledelsen i virksomheder, mens kritikere afviser, at det er aktionærernes opgave at detailstyre ledelsens arbejde.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch)

Rapport: Global genåbning medfører rekordudslip af CO2 

Europæiske lande er åbne for både kvoter og skat på CO2 

Nej fra EU til at gribe ind over for stigende CO2-priser

Dan Jørgensen kalder nyt EU-mål for et historisk grønt tigerspring 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også