Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, har besluttet at droppe al fremtidig olieefterforskning på og omkring verdens største ø. Det sker dels af hensyn til klimaet, dels for at passe på det sårbare arktiske miljø, naturrigdommene, den spirende turisme og landets hovedindtægtskilde, fangst og fiskeri.

"Naalakkersuisut har vurderet, at de miljømæssige konsekvenser ved olieefterforskning og olieudvinding er for store. Og de ressourcer vi bruger på at holde liv i drømmen om et olieeventyr kan anvendes bedre i andre dele af vores erhvervsliv," lyder det fra naalakkersuisoq, minister for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen.

Den nuværende IA-ledede regering overtog magten fra Siumut ved landstingsvalget i april, og gik straks i gang med at levere på valgløfter om at stoppe planer om uranudvinding i Sydgrønland.Og nu er det altså også slut med de olieambitioner, som mange gange er blevet udråbt som den mest sandsynlige vej til uafhængighed fra Danmark.

"Fremtiden ligger ikke i olie. Fremtiden tilhører den vedvarende energi og hvad det angår, har vi meget mere at vinde," lyder det fra den grønlandske regering.

Grønland har i øjeblikket fire aktive kulbrinte-eftersøgningslicenser, som landet er forpligtet til at holde aktive, så længe licenshaverne efterforsker aktivt. De ejes af to små selskaber. Selskabet bag det ene, ud for Vestgrønland, har dog udtrykt ønske om at tilbagelevere det. Selskabet bag de øvrige tre, på Jameson Land-halvøen i Østgrønland, har ikke meldt om lovende fund. Dermed tør miljøorganisationen Greenpeace, som har været blandt de mest aktive i kampen for at stoppe olieboringer i Arktis, godt fejre den grønlandske beslutning.

"Det er både bydende nødvendigt og glædeligt. At den grønlandske regering har taget den beslutning, er fantastisk, særligt for os, som har arbejdet med at overtale Grønland til det i så mange år. Og min forståelse er, at de licenser, som er tilbage har meget begrænset potentiale," siger generalsekretær for Greenpeace i Norden, Mads Flarup Christensen til Ingeniøren.

Også Verdensnaturfonden WWF er henrykt over nyheden om, at Grønland ikke længere satser på et olieeventyr.

"Det støtter vi helt op om. Jeg synes, at det er et virkelig godt signal at sende, som viser, at man prioriterer de levende ressourcer over en miljøfarlig udnyttelse af olie i Arktis," siger projektkoordinator for Grønland og Arktis, Kaare Winther Hansen.

Den grønlandske beslutning bygger på et større analysearbejde, fremgår det af et baggrundsnotat fra Selvstyrets Råstofdepartement, som Ingeniøren har læst. Beregninger peger på, at der trods udsigter til stigende oliepriser, ikke vil være kommerciel interesse for olieefterforskning i Grønland fremadrettet. Risikoen i det barske miljø, hvor isbjerge og havis mange steder komplicerer forholdene, er for høj i forhold til gevinsten, og de største selskaber og investorer har meldt ud, at de ikke længere vil efterforske i Arktis. Samtidig vil selv et hurtigt fund tage så lang tid at udvikle, at efterspørgslen givetvis vil nå at falde i takt med, at verden satser på vedvarende energi.

Parallelt advarer nye miljøvurderinger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet, direkte mod de miljømæssige konsekvenser ved olieefterforskning, ikke mindst faren for et såkaldt blowout.

"Ved aktivt at melde ud, at Grønland, på trods af rige olieressourcer, vil afstå fra at udvinde kulbrinter, kan vi i stedet sætte international fokus på Grønland som et land med store naturrigdomme som forvaltes bæredygtigt. Samtidig kan vi sætte fokus på klimaforandringer og brugen af vedvarende energi," lyder det i baggrundsnotatet.

Det vurderes at der eksisterer et uudforsket potentiale på omkring 18 milliarder tønder olie i Vestgrønland og USA's geologiske undersøgelser, USGS, har tidligere anslået at der er endnu 36 milliarder tønder naturgas og råolie at finde i Østgrønland. Sidstnævnte er dog omdiskuteret.

Til sammenligning hentede Danmark mellem 1972, hvor olieudvindingen blev indledt, og 2015, 3,8 milliarder tønder olie og gas op af Nordsøen. De seneste år er interessen for at bore i Arktis og dermed Grønland faldet, blandt andet efter oliepriserne faldt dramatisk under finanskrisen, imens opmærksomheden om mulige miljøkonsekvenser og ikke mindst klimakrisen er steget.

Grønlands regering oplyser, at den fortsat vil satse på at få udnyttelsen af mineralske råstoffer i højere gear, og dertil vil søge at tiltrække investeringer til at udnytte det store vandkraftpotentiale, som lige nu er uudnyttet.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Ingeniøren)

Regeringen vil lagre tonsvis af CO2 i undergrunden

Grønlandsk rederi frygter stor ekstraregning fra arktisk brændstofforbud

Danske virksomheder kan sejre stort på EU’s klimapakke: Vækstpotentiale på 750 milliarder