CleantechWatch

Industri og eksperter: Anlæg af ny infrastruktur skal med i klimaregnskabet

Regeringens infrastruktur­udspil er mere end klimaneutralt fra 2035. Men kun hvis man ignorerer udledningen fra anlægsfasen.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) | Foto: Mads Claus Rasmussen

Det er misvisende at vurdere klimaregnskabet for store infrastrukturprojekter uden at medtage den CO2, som udledes i anlægsfasen.

Sådan lyder det fra industri, eksperter og grønne organisationer, efter at regeringen i sidste uge præsenterede infrastrukturplanen ‘Danmark Fremad’.

Den står til at give en klimagevinst på 42.000 ton CO2 årligt fra 2035 – men kun, hvis man ignorerer klimaeffekten af planens over 40 anlægsprojekter. Alene anlægget af tredje Limfjordsfordbindelse udleder over 262.000 ton CO2, ifølge dens VVM.

Og beregningerne giver ingen mening uden de emissioner, mener Aalborg Portland, som sammen med blandt andre FLSmidth, DI Transport og Dansk Beton indgår i Alliancen for Bæredygtig Infrastruktur.

"I bygge- og anlægsbranchen er det almindeligt, at man bruger livscyklusanalyser. Det er det samlede aftryk, man skal kigge på," siger head of substainability Thomas Uhd.

Der er ikke lovkrav om at medtage anlægsprojekters klimaeffekt. Men Vejdirektoratet har udviklet et nyt regneværktøj, som kan bruges til alle former for projekter og aktiviteter på infrastrukturområdet.

Branchens udmelding skyldes, at fokus på anlægsfasen kan omsættes til udbudskrav. Det giver større incitament til at levere eksempelvis mere miljøvenlig beton. Og der er ingen tid at spilde, mener alliancen.

"Hvis man ikke høster de gevinster, der kan være ved at gøre eta- bleringen mere klimavenlig, understøtter man ikke 70-procentsmålsætningen," siger Thomas Uhd.

Politisk støtter blandt andre Venstre og Konservative at medregne klimabelastningen ved anlæg. Og professor ved DTU Transport Otto Anker Nielsen er enig:

"Der er mange af projekterne, hvor CO2 i anlægsfasen udgør så stor en del, at projektets klimafordele risikerer at gå fløjten," siger han.

Professor i miljøøkonomi på Aarhus Universitet Mikael Skou Andersen vil også have tallene på bordet. Men ikke i en livscyklusmodel – den nære fremtid er vigtigst, mener han:

"I stedet skal emissionerne ved anlæg opgøres og prissættes med omkostningen i nul-året," siger han.

Det samme siger professor i energi­planlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen. Det gør det nemmere at sammenligne med alternativer som intelligente trafikløsninger.

"Vi har en 70-procents reduk­tionsmålsætning i 2030. Og det kan jo ikke spredes 50-70 år ud i fremtiden. Ethvert ton CO2 som udledes, er for meget," siger han.

Også blandt andre miljøorganisa­tionen Greenpeace og den grønne tænketank Concito skubber på for at få anlægsudledningerne med.

"Jeg er forbløffet over, at Transportministeriet ikke har det med, for vi er i en ny situation med en meget bred erkendelse af, at vi skal igennem en grøn omstilling. Men der er en gammeldags måde at gøre det her på, og det gør man så bare igen," siger seniorkonsulent i Concito Henrik Gudmundsson.

Transportministeriet oplyser, at det er ved at forberede et notat med infrastrukturplanens anlægsudledning. I mellemtiden har transportminister Benny Engelbrecht (S) ingen kommentarer.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Ingeniøren.)

Mere fra CleantechWatch

Aquaporin: Vi er ikke gået for tidligt på børsen

Direktøren for Aquaporin afviser over for CleantechWatch, at virksomheden har valgt at lade sig børsnoteret for tidligt til trods for faldende aktiekurs, hjælp fra Danske Bank og et nu fuldt udnyttet stabiliseringsmandat.

Neles opkøber vandpumpeforretning

Den finske maskinproducent Neles har opkøbt vandpumpeforretningen i det finske selskab Flowrox. Pumpeforretningen omsatte for 30 mio. euro i 2020 og forventes at holde niveauet det kommende regnskabsår.  

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs