Forskere og professor: Støttepartiers klimakrav til landbruget er urealistisk

Mens SF og EL vil betale landbruget milliarder for at tage 100.000 hektar lavbundsjord ud af drift, sår flere tvivl om forslaget.
Klimaprofessor Jørgen E. Olesen. | Foto: Jens Hartmann Schmidt
Klimaprofessor Jørgen E. Olesen. | Foto: Jens Hartmann Schmidt
AF Jyllands-Posten FORMIDLET AF RITZAU

Når Folketingets klimaordførere onsdag sætter sig ved forhandlingsbordet for at lande en klimaaftale, der skal reducere CO2-udledningen i landbruget, er udtagning af lavbundsjorde blevet udpeget som et af de absolut vigtigste redskaber af både regeringen og støttepartierne, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

Lavbundsjorde er tidligere vådområder – eksempelvis moser – som landmænd har drænet og dyrker afgrøder på. De fugtige jorde står ifølge en rapport fra Aarhus Universitet for op mod 10 pct. af den samlede danske CO2-udledning. Oversvømmes de med vand, bindes CO2 i jorden i stedet for at ryge ud i atmosfæren.

Der er 171.000 hektar af den kulstofsrige lavbundsjord i Danmark – et areal, svarende til halvdelen af Fyn. SF og Enhedslisten går til forhandlingerne med et krav om, at minimum 100.000 hektar lavbundsjord skal vådlægges inden henholdsvis 2025 og 2030.

Men den målsætning afviser eksperter fra Aarhus Universitet.

"Gu’ er det ej realistisk. Det er kun på papiret, at det er muligt at tage så mange hektar lavbundsjord ud af drift inden 2030. I virkelighedens verden er det ikke realistisk," siger Jørgen E. Olesen, professor og institutleder ved Institut for Akroøkologi, Aarhus Universitet.

Han bakkes op af seniorforsker Steen Gyldenkærne og sektionsleder Mogens Humlekrog fra Aarhus Universitet.

De tre førende eksperter understreger udfordringerne ved at udtage lavbundsjord.

I nogle tilfælde vil vandet løbe over veje og ejendomme, samtidig vil det antal hektar, det er muligt at udtage, afhænge af landmændenes vilje til at sælge jorden.

Mens Enhedslisten og SF har et mål om 100.000 hektar, vil S-regeringen og De Radikale begynde ved 50.000 hektar.
Landbrugsminister Rasmus Prehn anerkender, at forhandlingerne bliver svære:

"Da jeg var ny minister på området, tænkte jeg "lavbundsjorde er et columbus-æg, lad os komme i gang". Jeg må bare konstatere, at selv med de relativt mange penge, vi har sat af med finanslovene for 2020 og 2021, så suser det ikke bare afsted."

Trods kritikken holder regeringens støttepartier fast.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også