Forventningerne til teknologien Skyclean er skyhøje.

Projektet er blevet fremhævet af regeringen som en af de teknologiske landvindinger, der kan hjælpe med at realisere ambitionen om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og samtidig blive en ny eksportsucces på linje med vindmølleeventyret.

Indtil nu har projektet - med vindemøllepioneren Henrik Stiesdal som bagmand - kun været forsøgt i en lille skala, men nu er næste skridt på vejen mod en kommercialisering taget.

Selskabet Stiesdal Fuel Technologies har sat gang i en projektering af de næste etaper i teknologiens evolution. Det vil sige, at en kombination af rådgivende ingeniører og leverandører er bedt om at etablere grundlaget for bygningen af egentlige anlæg.

"Projekteringen koster ca. 1 mio. kr. alt i alt, og så træffer vi ved nytår en beslutning om, hvad der skal ske. Det skal gå relativt galt, hvis vi ikke skal gå videre med det," siger Henrik Stiesdal.

Skyclean fungerer ved at forkulle landbrugsaffald som halm og gylle i en pyrolyseovn, som omdanner det til biokul, gasser og olier. Biokullet kan bredes ud på landbrugsjord, hvor det virker jordforbedrende, og gas og olie kan omdannes til flybrændstof.

Ifølge Stiesdal kan teknologien reducere landbrugets klimaaftryk med 50 pct. og gøre flybrændstoffet klimaneutralt.

Pyrolyse er en velkendt teknologi, men Skyclean-konceptet bruger en særlig variant, der er udviklet af DTU og er afprøvet på et anlæg på 200 kilowatt, som står placeret på DTU's Risø Campus.

Næste skridt bliver at opskalere til et pilotanlæg på 2 megawatt. Derefter skal der etableres et fuldskalaanlæg på omtrent 20 megawatt.

"Vi regner med, at serieproducerede anlæg typisk vil være på 10-40 megawatt. Der er nogle oplagte udfordringer ved at opskalere med en faktor 100 i forhold til 200 kilowatt-anlægget, og derfor vil vi gerne som et mellemtrin lave et pilotanlæg, der er ti gange større end det nuværende, og som har automatisering osv. svarende til et stort anlæg. Der vil vi kunne give en stor del af den læring, der skal til for at bringe det op i fuld skala."

Skal eftervises i stor skala

Skyclean blev første gang præsenteret af Stiesdal i 2018 og blev for alvor kendt i offentligheden, da Landbrug & Fødevarer italesatte teknologien i forbindelse med folketingsvalget i foråret 2019.

Henrik Stiesdal fortæller, at sagen længe har nydt stor velvilje, og der kører dialoger på forskellige niveauer. Trods den store opmærksomhed har det dog ind til videre ikke været muligt at skaffe tilskudsmidler til at produktmodne teknologien.

"Det er jo en kendsgerning, at teknologien ikke er eftervist i fuld skala endnu, selvom vi synes, det bør være investeringen værd for samfundet, fordi der er potentiale til at kunne nedbringe samfundets omkostninger til at nå klimamålet. Nu kan vi ikke vente længere, så vi har valgt selv at finansiere projekteringen," siger Henrik Stiesdal, der betoner, at der sideløbende bliver afsøgt andre mulige finansieringskilder, der kan accelerere projektet.

"Hvis alt går vel, har vi projekteringen af pilotanlægget klar ved årsskiftet, og så må vi se, hvordan vi kommer videre. Vi venter, at pilotanlægget kommer til at koste 10-15 mio. kr.," siger Henrik Stiesdal.

Han har tidligere fortalt til AgriWatch, at endemålet er at få 100 anlæg på mellem 10 og 40 megawatt i Danmark.

Et muligt industrieventyr

63-årige Henrik Stiesdal havde en stor rolle i udviklingen af den danske vindmølleindustri, og han ser et lignende potentiale for et industrieventyr i omdannelsen af restprodukter fra landbruget til brændstof.

"Det er vigtigt, at der bliver investeret i området fra det offentlige, og at der kommer langsigtede rammebetingelser. Det var de virkemidler, der var i spil, da man fremmede vindkraft og de første vindmøller. Jeg er forhåbningsfuld, fordi Skyclean passer rigtig godt til de mål, som regeringen fremfører."

Skyclean-teknologien er i sig selv ikke patenteret, men DTU har en række patenter på den særlige udgave af pyrolyseovnen. Det gælder blandt andet en metode, der sikrer, at det biokoks, der produceres fra ovnen, er tjærefrit, hvilket er afgørende for det omkringliggende miljø.

Henrik Stiesdal ejer selv 33 pct. af Stiesdal Fuel Technologies, mens øvrige private investorer ejer resten. Den største ejerandel har brødreparret Carsten og Jens Risvig Pedersen, der blandt andet ejer Welcon, som producerer vindmølletårne og sælger dem til de store energivirksomheder.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

Ny energiklynge samler et all star-hold

Christiansborg åbner for at sende millioner til Skyclean: "Potentialet virker ekstremt spændende"

Forskere: Skycleans teknologi kan blive banebrydende for landbrugets klimaproblem