EU giver for mange CO2-kvoter væk gratis
BRUXELLES
Samtidig med, at man i EU-Kommissionen overvejer om CO2-udledning fra nye industrier som for eksempel shipping, vejtransport og bygninger skal omfattes af Unionens handelssystem med CO2-kvoter, så udgør gratis kvoter stadig over 40 procent af emissionshandelssystemet (EU ETS).
Det fremgår af en ny beretning fra Den Europæiske Revisionsret, som blev offentliggjort i sidste uge.
”Medmindre tildelingen af gratis kvoter målrettes bedre, vil EU ikke kunne opnå alle de fordele, som EU ETS kan sikre med hensyn til dekarbonisering og de offentlige finanser,” udtaler Samo Jereb, medlem af Revisionsretten og ansvarlig for beretningen i forbindelse med offentliggørelsen.
Skal hindre CO2-lækage
Under EU ETS sættes der en pris på CO2-udledninger og emissionsrettigheder bortauktioneres. Auktionsindtægterne bruges blandt andet til at finansiere klimatiltag.
Men man uddeler også gratis kvoter for at forhindre, at EU-virksomheder flytter aktiviteter til lande uden for EU med lavere miljøstandarder. Sker det, taber man nemlig investeringer i Europa samtidig med, at de globale emissioner stiger. Det er den mekanisme, man kalder CO2-lækage.
Industrisektorer og luftfartssektoren får for eksempel gratis kvoter, mens elselskaber som regel ikke gør, da det vurderes, at de kan tørre CO2-omkostningerne af på forbrugerne.
Dog har elsektoren i de otte medlemsstater, hvis BNP per indbygger ligger under 60 procent af EU-gennemsnittet fået gratis kvoter for at muliggøre modernisering af sektoren. Det drejer sig om Rumænien, Polen, Litauen, Ungarn, Tjekkiet, Estland, Bulgarien og Cypern, men det er ikke sket.
Langsommere fremskridt
Revisorerne konstater i beretningen, at de industrier, de rhar nydt godt af de gratis kvoter medvirker til 94 procent af EU’s industrielle CO2-udledning. Samtidig har de elsektorer, der har fået gratis kvoter til at investere i modernisering, gjort væsentlig langsommere fremskridt med hensyn til at reducere CO2-udledning end elsektorerne i andre medlemsstater.
Investeringerne er primært blevet brugt til forbedring af eksisterende brunkulfyrede og stenkulfyrede kraftværker i stedet for omstilling til mindre forurenende brændselstyper. Særligt i Bulgarien, Tjekkiet, Polen og Rumænien.
"Tildelingen af gratis kvoter bør målrettes de industrisektorer, der har de ringeste muligheder for at vælte CO2-omkostninger over på forbrugerne," siger Samo Jereb.
Forskellige risikoniveauer
Det er planen, at tildelingerne af gratis kvoter til industrisektorerne gradvist skal udfases frem mod 2030, medmindre en sektor betragtes som udsat for en risiko for CO2-lækage - i så fald reduceres tildelingen ikke.
Men de industrisektorer, der betragtes som udsat for en risiko for CO2-lækage, står stadig for over 90 procent af EU's industrielle emissioner, og da der ikke skelnes mellem forskellige risikoniveauer, får de alle tildelt den fulde mængde gratis kvoter.
Revisorerne anbefaler Kommissionen at målrette tildelingen af gratis kvoter bedre, så man for eksempel inddeler sektorerne i tre kategorier alt efter, hvor stor risiko de befinder sig i når det gælder CO2-lækage.
Det gør man for eksempel i Californien og i Quebec i Canada.
Den manglende målretning betyder nemlig, at de fleste tildelinger af gratis kvoter under de nuværende ordninger ikke vil blive reduceret til nul senest i 2030.
Samtidig påpeger revisorerne, at luftfartssektoren får gratis kvoter, selv om den faktisk kan lægge CO2-omkostningerne over på kunderne. Udover, at det giver manglende indtægt fra salg, advarer revisorerne også om, at det støtter CO2-intensiv lufttrafik på bekostning af togtrafik.
På sit ekstraordinære møde i juli 2020 opfordrede EU’s stats- og regeringsledere EU-Kommissionen til at fremsætte et forslag til revision af emissionshandelssystemet.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie PolicyWatch)
Finansministeriet ser bort fra Danmarks klimalov i analyser
