Covid-19 har lagt sig som en dyne over 2020 med død, økonomisk krise og arbejdsløshed som følge.

Pandemien har medført reduktion i den globale logistik, sat fabrikkers samlebånd på pause og holdt fly på landingsbanerne, men visse har også set et lyspunkt i pandemien, som har lagt en dæmper på menneskehedens aktiviteter og, i visses øjne, hærgen.

Med hashtagget #natureishealing blev der i pandemiens start lagt videoer på sociale medier, hvor man kunne se fauna som delfiner i Venedigs kanaler indtage byrum, som få uger forinden havde pulseret af menneskeliv. Videoerne var som oftest billedmanipulerede, men det betyder ikke nødvendigvis, at budskabet var forkert. For den globale CO2-udledning har skrumpet som aldrig før som følge af covid-19.

Ifølge klasseselskabet DNV GL, der i dag præsenterede sin Energy Transition Outlook 2020, kommer covid-19 til at betyde en reduktion i efterspørgslen på energi på 8 procent. Og ifølge klasseselskabet er der flere gode nyheder.

Pandemien har ligeledes betydet, at olieefterspørgslen toppede i 2019 og aldrig vil nå samme niveau igen. Det sker ifølge DNV GL 8 år tidligere end forventet.

Hermed er det dog også slut med de opløftende nyheder fra DNV GL, der beskriver, hvordan verden skal opleve en årlig reduktion på linje med den, som covid-19 har medført i 2020, hvert eneste år frem mod 2050, hvis Paris-aftalens målsætning om en 1,5 graders temperaturstigning ift. præindustriel tid i 2100 skal opnås.

Kan ikke gentages

Og det korte svar på, hvorvidt det er muligt, er ifølge koncernchef for DNV GL, Remi Eriksen, et stort nej.

"Vi kan kun tømme flyene en gang. Det, som har medført reduktionerne i 2020, er ikke noget, som kan gentages," sagde han under præsentationen af rapporten.

I stedet pegede han på rapportens dunkle konklusion: Verden kommer til at ramme en temperaturstigning på 2,3 grader i 2100.

"Den form for opvarmning bliver af forskere betegnet som farlig. Det er ikke det resultat, som vi ønsker at præsentere, men vi er nødt til at sige det, som det er," sagde Remi Eriksen.

Massiv vækst i vedvarende energi

Alt er dog ikke ulykke. Mens olieefterspørgslen kommer til at falde, og det globale termometer fortsætter med at stige, er der nemlig en succeshistorie at finde i vedvarende energi, som kommer til at vokse voldsomt i løbet af de næste 30 år, vurderer DNV GL.

Energiproduktionen fra solceller kommer til at blive 25-doblet frem mod 2050 og produktionen fra vind kommer til at blive tidoblet.

"Den styrtdykkende pris på vedvarende energi og de teknologiske landvindinger er i sandhed utroligt," konkluderede Remi Eriksen, der med DNV GL forudser, at de næste store landvindinger kommer til at ske indenfor flydevind, hvis pris vil blive reduceret med to tredjedele i løbet af de næste 15 år.

I rene tal forventer DNV GL, at der vil være knap 10 TW sol i 2050, 4,9 TW landvind, 1 TW bundfæstnet havvind og 260 GW flydevind. De store mængder grøn strøm bliver vitalt for den videre udvikling.

Elektrificeringens indtog

Først er det dog værd at bemærke, at DNV GL's dommedagslignende temperaturstigning på 2,3 grader er ganske optimistisk i forhold til lignende rapporter. Det internationale energiagentur, IEA, har eksempelvis tidligere præsenteret 3,5 grader som sit bud.

Årsagen til DNV GL's lavere temperaturstigning er ifølge klasseselskabet, at man tager udgangspunkt i lavere global vækst end eksempelvis IEA, men også fordi DNV GL er mere optimistiske i forhold til elektrificeringen, som skal udnytte de massive mængder ny vedvarende energi.

Det betyder, at DNV GL vurderer, at udledningen fra energiforbrug bliver dekoblet fra befolknings- og økonomisk vækst i 2030'erne, mens andelen af elektricitet i det globale energimix vil blive mere end fordoblet fra de nuværende 20 pct. frem mod 2050.

Derudover vurderer DNV GL, at halvdelen af alle solgte biler i 2032 vil være elbiler.

"Men der er ingen silverbullet. Meget er allerede muligt, men nu skal vi kigge på de områder, hvor der ikke er åbenlyse løsninger lige nu," siger Remi Eriksen og peger blandt andet på transportsektoren, hvor der endnu ikke er åbenlyse og priseffektive løsninger til tung vejtransport, flytrafik og den maritime sektor.

Ikke meget brint

Her er brint ofte blevet fremhævet som unbrakonøglen, der kan dirke den gordiske knude op enten i brændselsceller eller i form af elektrofuels.

Her indtager DNV GL dog et mere pessimistisk syn trods stor opmærksomhed på området fra eksempelvis EU, der før sommerferien lancerede sin storstilede plan for brint.

Klasseselskabet påpegede dog, at der vil være tale om en stor vækst, immervæk, at blot 3 pct. af verdens energiforbrug bliver benyttet til at producere brint, hvoraf langt størstedelen går til produktion af ammoniak til landbruget. 0,002 pct. af den producerede brint bliver benyttet som energi, hvilket globalt set anno 2020 er en nærmest ikke-målbar størrelse.

Den andel kommer til at stige til 6 pct. af det globale energiforbrug i 2050, påpeger DNV GL, der dog understreger, at man først forventer CO2-neutrale løsninger til fly og søfart i storskala i midten af 2040'erne. Hvis der skal skubbes på den udvikling, kræver det dog mere politisk handling.

"Det er lovgivning, som skal bane vejen, for markedskræfterne kan ikke løse udfordringerne alene," konkluderede Remi Eriksen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Knap en tredjedel af EU’s budget skal gavne klimaet – er det godt nok? 

Regeringens strategi for CO2-lagring møder kritik for at være for langsom

Stort flertal af EU-lande: Klima skal være del af coronaplan