Vestforbrænding vil reducere restaffald med nyt projekt

For meget genanvendeligt affald ryger i restaffaldsbeholdere. Det skal Vestforbrændings nye affaldsprojekt lave om på. 
Foto: Vestforbrænding/pr
Foto: Vestforbrænding/pr

Vestforbrændings 19 ejerkommuner skal blive bedre til genbrug. 

Af den grund igangsætter det sjællandske affaldsselskabet et to-årigt projekt, der ved hjælp af teknologi, adfærdsfokus og kommunikation skal reducere affaldsmængden med 20 pct.

Det skriver Vestforbrænding i en pressemeddelelse.

Det indebærer blandt andet en investering i 400 sensorer, der skal give data til affaldsoptimering, mens en etnolog skal analysere borgernes sorteringsvaner.

Ifølge Yvonne Amskov, chef for genbrug og genanvendelse hos Vestforbrænding, er affaldsselskabets endelige mål at nå 60 pct. reel genanvendelse i 2030.

”Det går rigtig godt i villaboligerne, efter flere og flere genanvendelige affaldsfraktioner er blevet introduceret i hjemmet. Etageboligerne har et stort potentiale, som vi ønsker at indfri,” siger hun i meddelelsen og tilføjer:

”Vi iværksætter derfor et omfattende projekt i år, der skal gøre os klogere på, hvad der skal til, for at beboere i etageboliger sorterer mere og bedre.”

Særligt etageboligerne er svære at målrette tiltag til, ifølge genbrugs- og genanvendelseschefen. Af den grund er det vigtigt med mere viden, så Vestforbrænding kan sætte de rette tiltag igen, siger Yvonne Amskov i meddelelsen.

”For at opnå succes kræver det, at vi kombinerer viden om, hvad der motiverer mennesker til bedre sorteringsvaner - med viden om sorteringsgrad i hvert enkelt affaldsrum. Herudfra kan vi sætte tiltag i gang, som er skræddersyet til et bestemt boligområde.”

Sensorer hjælper

Vestforbrændings nye projekt er en udløber af et forsøg iværksat af Glostrup Forsyning, seks boligselskaber samt affaldsselskabet selv, der har kørt de seneste otte måneder, lyder det i meddelelsen.

Resultater fra forsøget viser, at genanvendeligt affald ryger i restaffaldet, når beholderne til pap, papir, plast og lignende er overfyldte.

Ifølge Bente Kallesen, projektleder ved Glostrup Forsyning, har alene brugen af sensorer været med til hurtigt at nedbringe mængderne af restaffald.

”Under forsøget, har vi løbende analyseret data fra sensorerne, som er monteret i alle beholderne, for at se, hvor hurtigt beholderne bliver fyldt op. Herefter har vi justeret antallet af nødvendige beholdere til restaffald. Enkelte steder er der også sat ekstra beholdere til genanvendeligt affald,” siger han i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også