Syddjurs principgodkender forslag om genbrug af regnvand

Til efteråret skal et forslag om brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask konkretiseres. 
Regnvand kan i fremtiden blive brugt til blandt andet tøjvask og toiletskyl i Syddjurs. | Foto: Jens Dresling
Regnvand kan i fremtiden blive brugt til blandt andet tøjvask og toiletskyl i Syddjurs. | Foto: Jens Dresling

Fremover skal lokalplaner for nybyggeri i Syddjurs forpligte bygherrer til at sørge for genbrug af regnvand til wc-skyl, havevanding og tøjvask, skriver DK Nyt

Det sker, efter at byrådet har principgodkendt et borgerforslag med titlen ”Krav til at genbruge regnvand til wc-skyl og tøjvask ved nybyggeri”, som opnåede over 500 stemmer, og går ud på at bruge indsamlet regnvand til blandt andet wc-skyl, bilvask, tøjvask og havevanding.

”Når vi ser ind i fremtidens byggeri, må vi erkende, at en mere bæredygtig brug af regnvand er vejen frem, både af hensyn til vores vandmiljø og til vores grundvandsressourcer. Jeg er klar over, at det her krav vil gøre det lidt mere besværligt, når man skal bygge inden for et område med en ny lokalplan. Men det ændrer ikke ved, at borgerforslaget er en god ide og det helt rigtige på den lange bane. Vi skal til at bruge vores regnvand bedre og være endnu bedre til at passe på vores grundvand,” siger formand for Erhvervs- og planudvalget, Kasper Kolstrup Møller (V), til mediet. 

Kommunens administration vil til efteråret konkretisere de krav, som skal indarbejdes i kommende lokalplaner og præcisere, hvilke bygninger der hører under kravet, og hvilke der ikke gør. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også