Nye overenskomster for 600.000 privatansatte er vedtaget. I alt har 79 procent af de lønmodtagere, der har stemt, stemt ”ja” til mæglingsforslaget. Det oplyser Forligsinstitutionen i en meddelelse. Stemmeprocenten blandt lønmodtagerne endte på knap 60 procent. På arbejdsgiversiden stemte 100 procent for forslaget.

Opbakningen til forslaget glæder Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

”Det er en glædens dag for alle parter. Jeg er stolt af alle vores dygtige forhandlere, som under svære forudsætninger har nået resultater, medlemmerne nu har kvitteret for,” siger hun i en pressemeddelelse.

I samtlige af de fagforeninger, som hører under FH, er der flertal for forslaget. Det viser afstemningsresultatet.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) blev enige om en samlet mæglingsskitse den 22. marts, som omfatter både de overenskomster, hvor parterne er blevet enige om en ny aftale, samt de områder, hvor parterne ikke kunne blive enige. For omkring 98 procent af de omfattede lønmodtageres vedkommende var parterne selv blevet enige efter forhandlinger.

Ifølge FH kopierede mæglingsskitsen til dels gennembrudsforligene på industri-, transport- og byggeriområdet.

Forsinket proces

I den nye overenskomst er der blandt andet tale om omlægning af pension, så lønmodtagerne får udbetalt to procent mere i løn, samt en stigning på fritvalgskontoen på to procent.

Gennembrudsforliget på industriens område kom i slutningen af februar. Det er industriens område, der plejer at komme med det første forlig. Forliget kom senere i hus end vanligt. Derfor var processen også forsinket, hvilket fik forligsmanden til at udskyde arbejdsnedlæggelser to gange. De tidligere overenskomster udløb ellers 1. marts.

De nye overenskomster gælder derfor per 1. marts i år, medmindre andet er aftalt i den enkelte aftale.

Det ville have hørt til sjældenhederne, hvis lønmodtagerne havde stemt ”nej” til forslaget. Sidste gang, de private overenskomstforhandlinger endte i en storkonflikt, var i 1998. Konflikten varede i 11 dage og betød knaphed på fødevarer i butikkerne. Af den grund omtales konflikten ofte som gærkrisen.