Tal for marts fra Jobindex viser, at der udlignet for sæsonudsving har været et stabilt antal nye jobannoncer i lidt over et halvt år.

I rå tal var der 30.977 nye jobopslag i marts. Men marts er som regel en måned med flere jobopslag. Udligner man for sæsonudsving, er niveauet forholdsvis stabilt med omkring 27.000 jobopslag.

Dermed er niveauet fortsat højere, end det var, da coronaepidemien ramte Danmark i 2020. Her var der i årene op til mellem 20.000 og 25.000 opslag om måneden renset for sæsonudsving.

Antallet af jobopslag tegner også et billede af et dansk arbejdsmarked, der ikke har samme voldsomme vækst som ovenpå coronaepidemien.

Men samtidig er der intet, der tyder på et arbejdsmarked i frit fald ifølge cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre.

”Nu har vi været gennem en længere periode, hvor væksten bremser op, og vi har set ledigheden stige. Det kan give anledning til små nervøse trækninger,” siger han.

”Men der er intet, der indikerer, at bunden er slået ud af arbejdsmarkedet.”

For utålmodige økonomer kan antallet af jobopslag give de første praj om ændringer på arbejdsmarkedet hurtigere end tallene for ledigheden eller beskæftigelsen.

De tager nemlig gerne flere uger – hvis ikke måneder – om at blive indsamlet.

Ud over at antallet af jobopslag er hurtigere klar, kan tallene ifølge Jeppe Juul Borre måske også fange ændringer hurtigere.

”Når økonomiens øvrige parametre begynder at vise noget – eksempelvis et fald i den økonomiske vækst – så reagerer jobmarkedet med en vis forsinkelse. Sådan noget som beskæftigelsen kan tage et helt år, før den begynder at reagere,” siger han.

”Jobopslagene har en lidt hurtigere reaktion end beskæftigelsen. Det handler om, at det er hurtigere at træffe en beslutning om ikke at ansætte eller genansætte en stilling fremfor decideret at opsige en medarbejder.”