Her er ugens bedste historier på CleantechWatch

Ugen har bragt læserne forbi RGS’ renseanlæg på Stigsnæs, over en glippet Aquagreen-målsætning, forbi en børsnotering i rådgiverbranchen og til en ny Grundfos-plan. 
I rådgivningsbranchen meldte den nordiske Norconsult-koncern ud, at man pønser på en børsnotering i Olso i løbet af 2023. | Foto: Norconsult/pr
I rådgivningsbranchen meldte den nordiske Norconsult-koncern ud, at man pønser på en børsnotering i Olso i løbet af 2023. | Foto: Norconsult/pr

Ugen begyndte med stor mediefokus på ressourcevirksomheden RGS Nordic, der i 2023 efter planen skal have revurderet sin miljøgodkendelse på renseanlægget ved Stignæs på Sydvestsjælland

Den proces trækker dog ud, efter DR søndag blandt andet kunne fortælle, at Miljøstyrelsen tidligere er blevet advaret om, at RGS’ importtilladelser til anlægget kan være lovstridige. 

Kommunen har således udskudt vedtagelsen af den nye miljøgodkendelse til RGS, som dog fortsætter driften på anlægget, ind til den nye ligger klar.

Hos cleantech-virksomheden Aquagreen kunne direktør og medstifter i CleantechWatch’s spalter konstatere, at målet om at få solgt ti af sine integrerede damptørrings- og pyrolyseanlæg inden udgangen af 2022 glippede. 

Tre anlæg er for nuværende solgt i Danmark og et enkelt i Sverige, mens man ifølge direktøren er ved at lukke en aftale med endnu en svensk forsyningskunde om yderligere to anlæg. 

”Set i bakspejlet har det har taget længere tid, end vi havde forventet,” medgav Henning Schmidt-Petersen.

I rådgivningsbranchen meldte den nordiske Norconsult-koncern ud, at man pønser på en børsnotering i Olso i løbet af 2023. 

Den i dag medarbejderejede rådgivningsvirksomhed slår sig ellers stort op på sin nuværende ejerskabstruktur, men Thomas Bolding Rasmussen, der er adm. direktør i for koncernens 500 danske ansatte mener, mener ikke, at det vil have indflydelse på de ansattes dedikation i arbejdet.

Som rosinen i pølseenden kunne Grundfos fredag melde ud, at man i 2025 satser på at blive markedsførende i EU og USA inden for industrielle vandløsninger.

”Lige nu ser vi en stor acceleration, der ikke bare handler om bæredygtighedsmålsætninger. Det er også blevet et spørgsmål om modstandsdygtighed og risikohåndtering,” lød i det i et interview med CleantechWatch fra koncerndirektør hos Grundfos’ industridivision, Stéphane Simonetta.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også