Højtryk på forsyningsselskab: Flere nabokommuner vil have fjernvarme

Naturgaspriser på himmelfart og politisk udmelding betyder, at Aalborg Forsyning oplever stor interesse for at blive koblet på fjernvarmenettet.
Aalborg Forsyning er allerede ved at udrulle fjernvarme i kommunen, men nu er flere kommuner interesserede i løsningen. | Foto: PR / Asetek
Aalborg Forsyning er allerede ved at udrulle fjernvarme i kommunen, men nu er flere kommuner interesserede i løsningen. | Foto: PR / Asetek

I disse dage oplever Aalborg Forsyning stor interesse for at blive koblet på fjernvarmenettet både inden for og uden for kommunegrænsen.

Det skriver Nordjyske.

”Aalborg Forsyning arbejder nærmest i døgndrift for at undersøge muligheden for at udvide fjernvarmen og tilslutte flere af de steder, hvor man har udrullet fjernvarme, men hvor ikke alle er tilsluttet,” siger klima- og miljørådmand i Aalborg Kommune Per Clausen (EL), til avisen.

Forleden meldte regeringen ud, at yderligere 200.000 danske boliger skal på fjernvarmenettet inden udgangen af 2028 for at afløse naturgas. Her skal Aalborg Kommune inden 2023 fortælle de borgere, der ikke har fjernvarme, om de kan få det og i så fald hvornår.

Varmen fra Aalborg kan også blive rullet ud i andre kommuner, og ifølge Per Clausen har Aalborg Forsyning allerede drøftelser med de to andre nordjyske kommuner, Jammerbugt og Rebild, i forhold til, om de kan levere varme nogle af de steder, hvor de har svært ved at håndtere det.

Den idé er Aalborg Forsyning ”meget positiv overfor”, lyder det fra Per Clausen, og derfor har forsyningsselskabet nu nedsat en decideret taskforce, der er i gang med at se på mulighederne for at udrulle varmen fra Nordjyllandsværket til nye byer.

Salg af varmepumper eksploderer - op til seks måneders ventetid

Branche er parat til varmepumpeboom, men advarer mod uklart datagrundlag

Regeringen vil udskifte 80.000 danske naturgasfyr med varmepumper

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også