Haldor Topsøe frygter ikke CO2-afgift i den høje ende

Meningerne er blandede om størrelsen på den kommende CO2-afgift. Haldor Topsøe er dog ikke bekymret for afgift i den høje ende.
Foto: PR/Haldor Topsøe
Foto: PR/Haldor Topsøe

En kommende CO2-afgift er på bordet. Men hvor snittet helt præcist skal lægges, er der endnu ikke helt klarhed over, ligesom selskaberne er splittede om, hvor høj en afgift, der er hensigtsmæssig.

Forslagene om en ensartet afgift går fra 1500 kr. pr. ton CO2 i 2030 ned til 600 kr. i 2025. Og skulle det ende med at være de højere afgifter, der bliver valgt, er kemikalie- og katalysespecialisten Haldor Topsøe ikke bekymret. Det fortæller selskabet til Børsen.

"Vi er ikke i en position, der vil være bekymrede for det. Men der er selvfølgelig altid en grænse for, hvor mange afgifter en virksomhed kan bære, hvis man stadig skal have produktion i Danmark og være konkurrencedygtig globalt" siger Therese Bording Hermann, direktør for global public affairs til Børsen.

Hun forklarer dertil, at en afgift på 1200-1500 kr. ikke afskrækker selskabet.

Kort inde i det nye år lød det fra statsminister Mette Frederiksen, at der ville komme klarhed over den kommende CO2-afgift i løbet af 2022. Danmark har på nuværende tidspunkt en CO2-afgift på 180 kr. pr. ton.

Ifølge eksperter og interesseorganisationer bør en fremtidig høj ensartet CO2-afgift i stedet ligge på 1200-1500 kr.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Topsøe sikrer sig trecifret millionlån hos EIB 

Haldor Topsøe sælger andel i britisk batteriudvikler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også