Københavns Lufthavn: Den grønne omstilling er en større udfordring end corona

Selvom den værste del af coronakrisen er overstået, så er krisen for lufthavnen på ingen måder slut, da den grønne udfordring ifølge direktøren er større end corona.
Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Restriktioner gjorde det ikke bare svært at være turist under coronakrisen, det gjorde det også svært at være lufthavn. Det gjorde sig også gældende for Københavns Lufthavn, der så sig nødsaget til at fyre 1.000 ud af 2.700 medarbejdere. Alligevel mener direktøren, at der ligger en større udfordring forude og venter.

Det skriver Berlingske Business.

Undervejs i coronakrisen fik Københavns Lufthavn forhandlet en kassekredit hjem på 6 mia. kr., og indstil videre er der trukket 2 mia. kr. på den, fortæller direktøren, der også afslører, at lufthavnen fortsat taber penge hver eneste dag.

Det forhindrer ham dog ikke i at udråbe den grønne omstilling som et langt større problem. Han håber, at PTX kan være løsningen.

"Da jeg begyndte at sætte mig ind i Power-to-X, undrede jeg mig over, at det ikke var mere udbredt. Men der skal være nok billig grøn og vedvarende energi, før det giver mening, og det er vi først ved at få nu," siger Thomas Woldbye, der er direktør for Københavns Lufthavn til avisen.

Københavns Lufthavn er involveret i et brintprojekt med blandt andre Ørsted, SAS og Mærsk, hvor der skal opføres et elektrolyseanlæg med en kapacitet på 1,3 GW skal i 2030 være opført syd for København. 

Aker Clean Hydrogen investerer i lokal brintproduktion

Fortums metanolprojekt får 223 millioner kroner i støtte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også