Bilejere er sluppet billigt med afgiftsstigning

Det vil komme til koste de fleste bilejere maks 300 kroner, at ejerafgiften stiger, vurderer bilorganisation.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Det er en god aftale om fremtidens bilpark, som regeringens og dens støttepartier har præsenteret fredag eftermiddag.

For aftalen pålægger ikke bilister at købe en el- eller hybrid-bil, før de er mere klar til det, mener bilejernes organisation FDM.

"Vi synes, det er lykkedes at finde en fin balance mellem på den ene side at få rigtig mange grønne biler i fremtiden. Men samtidig gøre det på en måde, hvor man ikke i al for høj grad øger afgifterne for de mange danskere, der endnu ikke er klar til at skifte over til de grønne biler," siger Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef i FDM.

Med aftalen har partierne besluttet at sigte mod at have 775.000 el- og hybridbiler på vejene i 2030. Bilafgifterne skal omlægges, så det bliver dyrere at have en benzin- eller dieselbil. Imens det skal være billigere at købe en grøn bil.

Ifølge skatteminister Morten Bødskov (S) vil det i 2025 koste 175 kroner ekstra halvårligt at fastholde en benzin- eller dieselbil.

FDM vurderer, at der for de fleste vil blive tale om en stigning på mellem 200 til 300 kroner. Ambitionen er dog at komme op på en million grønne biler i 2030.

Derfor har partierne aftalt, at de i 2025 gør status og drøfter, hvilke initiativer der kan igangsættes for at indfri ambitionen om en million grønne biler - og sikrer den nødvendige finansiering.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også