Tesla dropper retssag om genåbning af fabrik i Californien

Tesla har valgt at droppe et søgsmål mod Alameda County i Californien efter forbud på at genstarte produktion i Fremont, skriver Financial Times.
Foto: Stephen Lam/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Stephen Lam/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske elbilsproducent Tesla har onsdag droppet et søgsmål mod Alameda County i Californien, som havde forbudt koncernen at genstarte produktionen på Teslas fabrik i Fremont.

Det skriver Financial Times.

Tesla besluttede sig trods forbuddet for at genåbne fabrikken i sidste uge, og samtidig valgte koncernen at stævne amtet, som på grund af virusudbruddet ikke havde godkendt ønsket om en genstart.

Et par dage senere ændrede amtet imidlertid mening og gav grønt lys for, at de 10.000 ansatte kunne vende tilbage til jobbet. Dog med forbehold:

"Vi vil arbejde med Fremonts politiafdeling for at bekræfte, at Tesla overholder de fysiske distancekrav, og at de aftalte sundheds- og sikkerhedstiltag er på plads for at sikre arbejderne, mens de gør klar til produktion," lød det fra Alameda County.

I forbindelse med striden truede topchef i Tesla, Elon Musk, også med, at koncernen ville flytte sin produktion til en anden stat, og præsident Donald Trump udtalte sin støtte til selskabet.

Teslas produktionsgenstart kan lette vejen til prestigefyldt indeks

Tesla på vej med superbatteri - sænker prisen til benzinbilers niveau  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også