Partier stiller krav til ny klimalov: Vi skal have delmål fra 2025
Fredag formiddag genoptages de langstrakte forhandlinger om en ny klimalov, der skal danne rammen om Danmarks klimaindsats de næste årtier og sikre omstillingen til et klimaneutralt samfund. Og nu lægger regeringens støttepartier samt Alternativet og De Konservative pres på klimaminister Dan Jørgensen.
Et lækket aftaleudkast viste for nylig, at regeringen ikke umiddelbart lægger op til at opfylde støttepartiernes helt centrale krav om at indføre femårige, bindende delmål fra 2025. I stedet skal den til enhver tid siddende regering hvert femte år fastsætte et klimamål med et tiårigt perspektiv.
"Det betyder, at der i 2020 første gang skal fastsættes et delmål for 2030, som vil være 70-procentsmålet i 2030. I 2025 vil næste delmål blive sat for 2035 og så fremdeles," står der i aftaleudkastet, som er blevet omtalt i Berlingske.
Men det er langt fra godt nok, mener støttepartierne, Alternativet og De Konservative. De kræver, at det første delmål sættes allerede i 2025. Et krav, som ligger på linje med anbefalingerne fra regeringens uafhængige ekspertorgan, Klimarådet, og forårets borgerforslag, som godt 68.000 danskere skrev under på.
De Radikales klimaordfører, Ida Auken, er »fortrøstningsfuld« og håber, at der "snart kan præsenteres en ambitiøs klimalov". Men hun afviser samtidig, at partiet vil bakke op, hvis klimaloven ikke indeholder bindende delmål fra 2025.
"Det er vi ikke klar til at give køb på. Så får ministeren (Dan Jørgensen, red.) svært ved at få sit flertal med," siger Ida Auken til Information.
Alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige har i ugevis forhandlet om den nye klimalov, som regeringen har bebudet skal være færdig inden jul. I Enhedslisten har klimaordfører Mai Villadsen "svært ved at se seriøsiteten i en klimalov, hvis der ikke er et delmål på vejen til de 70 procent".
"Vi er bestemt ikke med i klimaloven for enhver pris. Vi er stolte over, at målet om 70 procent står i forståelsespapiret. Men det betyder også, at det skal udmøntes i en ambitiøs lov," siger Mai Villadsen til Information.
De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, siger ligeledes, at det er »afgørende« for partiets opbakning, at der skrives et 2025-mål ind i klimaloven.
Ud over de femårige delmål har regeringens støttepartier, Alternativet og De Konservative alle stillet som krav, at klimaloven lever op til Parisaftalens principper om ’no backsliding’, der betyder, at de femårige delmål fremadrettet ikke må være mindre ambitiøse end tidligere delmål.
Samtidig skal der laves en årlig klimastatus og -fremskrivning, der også har Danmarks globale klimaindsats for øje. På grund af FN’s retningslinjer tæller sidstnævnte nemlig ikke med i det nationale regnskab.
Et vigtigt krav fra partierne er desuden, at den løbende evaluering af dansk klimaindsats skal foretages af Klimarådet og ikke De Økonomiske Råd.
Regeringen har i forhandlingerne indtil videre ikke været meget for at binde sig til et delmål fra 2025.
"Det er rigtig gode pejlemærker. Men det er vigtigt, at det bliver en bred aftale om en klimalov, uden at den bliver udvandet," sagde Socialdemokratiets midlertidige klimaordfører, Bjarne Laustsen, tirsdag under en debat i Folketingssalen.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) har ikke ønsket at kommentere de igangværende forhandlinger.
(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Information.)
EU's miljøagentur: Europa gør for lidt fremskridt på miljødagsordenen
