Udflytning giver færre hænder til vismænds miljøøkonomiske arbejde

De Økonomiske Råds sekretariat flyttede i slutningen af 2018 fra København til Horsens i forbindelse med den daværende regerings udflytning af statslige arbejdspladser, og det har haft store konsekvenser for vismændenes miljøøkonomiske arbejde.
Det skriver Børsen.
Ifølge avisen sagde alle miljøøkonomiske medarbejdere i sekretariatet op i forbindelse med udflytningen, og dermed mistede man både hænder og viden.
De Økonomiske Råd består af både af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, men udflytningen har i særlig grad ramt det miljøøkonomiske arbejde.
"Den næste miljørapport kommer først i slutningen af 2020 og vil ligesom den sidste rapport være skåret ned til to kapitler, hvor der ellers før 2018 har været tre," siger John Smidt, direktør for De Økonomiske Råds sekretariat, til Børsen.
Vestforbrænding på udkig efter "troværdig kommunikator" som ny direktør
Danfoss indgår partnerskab med en af verdens største leverandører til bilindustrien