USA melder sig formelt ud af Paris-aftalen

FN er mandag blevet oplyst, at USA har trukket sig fra den seneste store globale klimaaftale.
Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU/REUTERS

USA har mandag formelt oplyst til FN, at landet er ude af Paris-aftalen. Det oplyser udenrigsministeriet i USA.

Dermed begynder en et år lang proces, der tager USA ud af klimaaftalen. Meddelelsen kommer ikke som en overraskelse, efter Trump i 2017 i en tale fra Det Hvide Hus annoncerede, at USA ville forlade aftalen.

Rent teknisk er det først mandag blevet muligt for USA at indgive sin formelle udtræden af aftalen.

Aftalen blev indgået ved klimatopmødet i Paris i 2015. Her forpligtede 196 medlemslande i FN's klimakonvention sig til at arbejde for at begrænse den globale opvarmning.

Aftalen indeholder en ambition om, at temperaturen på kloden ikke må stige med mere end to grader sammenlignet med før industrialiseringen.

Dampen er gået af energieffektivitet: Laveste fremgang i 10 år

Otte EU-lande skærper klimapres på EU-kommissær 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også