Med producentansvaret på emballage, som træder i kraft i juli 2025, skal virksomhederne overtage det økonomiske ansvar for at sikre effektiv og miljørigtig genanvendelse af emballageaffaldet. Det sker, så vi som samfund producerer, forbruger og genanvender vores emballage bedst muligt. 

Producentansvaret kommer for langt de fleste virksomheder til at foregå på den måde, at virksomhederne melder sig ind i en kollektivordning, rapporterer deres emballagemængder i tons af f.eks. pap, plast, metal, og til sidst betaler et bidrag, der skal dække kollektivordningens omkostninger til genanvendelse af emballageaffaldet.

Vores beregninger viser dog, at ca. 75 pct. af virksomhedernes omkostninger slet ikke går til genanvendelse og miljø, men derimod til kommunernes indsamling af emballagerne. Og her er der stor forskel mellem kommunerne på, hvor effektive de er til at indsamle affaldet hos borgerne.

Trods Folketingets klimaaftale i 2020, hvor man forsøgte at ensrette affaldsindsamlingen i Danmark med ti husstandsindsamlede fraktioner, står vi nemlig i dag med en meget stor diversitet i lokale løsninger og forskellige sammenblandinger af affald, som producenterne skal arbejde videre med.

Samtidig er prisen på affaldsindsamling i nogle kommuner dobbelt høj som i andre, og med producentansvaret sker der desværre en nedskalering af kommunernes økonomiske incitament til at indsamle emballageaffald effektivt, da regning for servicen skal betales af erhvervslivet. Og her må vi som samfund insistere på, at vores cirkulære løsninger altid skal give os mest muligt miljø for pengene. Uanset hvem der betaler.

Der er heldigvis masser af forbedringspotentialer i de danske kommuners indsamling af affald. Forbedringer, som både kan reducere indsamlingsomkostningerne, og skabe en mere strømlinet affaldsbehandling med højere genanvendelsesresultater til følge. 

Følg de kommunale ledestjerner

Eksemplerne er mange, og borgere vil sikkert kende flere fra deres egen hverdag. Hvornår var affaldsbeholderen til metal sidst fyldt helt op, før den 15 ton tunge skraldebil kom forbi for at tømme den?

Hvorfor skal mælkekartonener i nogle kommuner sorteres sammen med plast, mens man andre steder har en særlig beholder udelukkende til dem? Hvorfor skal glas indsamles ved husstanden – endda ofte sammenblandet med metal – når genanvendelsesvirksomhederne fortæller os, at skraldebilen knuser glasset alt for meget og dermed skaber et ringere genanvendelsesresultat for både glasset og metallet? Og er det virkelig den bedste løsning, at alle sommerhuse skal have tre store skraldespande stående i stedet for at tænke i fælles opsamlingsløsninger i området for de små affaldsmængder?

Det må være muligt i fællesskab at etablere mere strømlinede og ensartede løsninger med udgangspunkt i erfaringerne fra de kommuner, som løfter opgaven bedst. 

Vi vil som producenter gøre vores til, at emballagefraktionerne bliver genanvendt bedst muligt, og bidrager til cirkulære løsninger, som reducerer brugen af nye ressourcer til emballagereduktionen. Men det gøres bedst og økonomisk mest effektivt, når vi har de samme fraktioner at arbejde med – uanset om de skal hentes i Vordingborg eller Viborg.

Derfor indleder vi meget gerne en dialog med kommunerne, Miljøministeriet, Folketingets miljøudvalg og andre om, hvordan indsamlingen kan optimeres.

Vi stiller os gerne til rådighed med de data, som indførelsen af producentansvaret på emballage giver os. Vi er slet ikke i tvivl om, at parterne i en god og konstruktiv dialog, med udgangspunkt i de nuværende indsamlings- og genanvendelseserfaringer, kan blive enige om, hvordan en strømlining af affaldsindsamlingen kan sikres. 

En strømlining, hvor vi sammenblander fraktioner, når de let kan adskilles og samtidig reducerer indsamlingsomkostningerne. Og hvor vi ikke mindst undgår sammenblanding, når det øger tabet og forringer vores muligheder for at genanvende fraktionerne bagefter. 

På den måde sikrer vi mest mulig miljø for pengene, i stedet for at pengene går til ekstra transport eller ringere genanvendelse.

Debatindlægget er udtryk for afsenderens holdning. Har du lyst til at bidrage til debatten, så kontakt redaktionen på cleantechwatch@cleantechwatch.dk