Genvindingsindustrien: Tekstiler er en "kæmpeudfordring"

Kommunerne er snart i mål med indsamlingen af affaldet i ti fraktioner, men både tekstilfraktionen og drikkevandsemballager giver hovedbrud, når det kommer til genanvendelse, siger sekretariatschef.
”Tekstiler, som nogle kalder det nye plast, er en kæmpeudfordring, når det gælder genanvendelse,” siger Marianne Ladekarl Thygesen, sekretariatschef i Genindvindingsindustrien. | Foto: Dansk Erhverv
”Tekstiler, som nogle kalder det nye plast, er en kæmpeudfordring, når det gælder genanvendelse,” siger Marianne Ladekarl Thygesen, sekretariatschef i Genindvindingsindustrien. | Foto: Dansk Erhverv
Ritzau, Frederik Timm Bentsen

Det er positivt, at landets kommuner endelig nærmer sig en fuld udrulning af affaldsordningen med kildesortering i ti fraktioner, men der udestår fortsat fortsat et stort arbejde med at sikre genanvendelse af flere af dem. 

Det siger Marianne Ladekarl Thygesen, der er sekretariatschef i Genindvindingsindustrien til Ritzau.

Hun er fortrøstningsfuld, når det gælder gammelkendte affaldsfraktioner som glas, papir og pap.

”De store udfordringer er både en af de ældre fraktioner som plast og så de nye som tekstiler og drikkevandsemballager,” siger hun.

”Tekstiler, som nogle kalder det nye plast, er en kæmpeudfordring, når det gælder genanvendelse,” siger hun.

Også direktør Jens Bomann Christensen i brancheforeningen Cirkulær for kommuner og kommunale affaldsselskaber ser den allerstørste udfordring med at få skabt et velfungerende afsætningsmarked for det nye affald.

”Komplekse affaldstyper som tekstil er meget sværere at genanvende. Vores tøj i dag er det vildeste miskmask af alle mulige mærkelige typer materialer syet sammen i ét stort morads, og det giver noget forfærdeligt affald,” siger han til Ritzau

”Vi er nervøse for, hvordan det marked skal udvikle sig, når resten af Europa næste år også skal frasortere tekstiler,” siger han.

I dag brændes meget dansk tekstilaffald af, fordi det er fugtigt og ikke har kvalitet til at blive genanvendt.

”Det er jo ikke holdbart i længden, for affaldssorteringen er afhængig af, at borgerne har tillid til, at deres indsats giver mening,” siger han.

Netop problemet blev fugtigt tøj blev angivet som årsag til, at affaldsselskabet Argo for nylig skrottede en aftale med en hollandsk tekstilgenvindingsvirksomhed.

Som beskrevet for nylig i CleantechWatch viser en ny opgørelse fra Miljøstyrelsen, at 74 kommuner er i mål med affaldsordningen i de ti fraktioner, mens 23 forventer at blive det løbet af 2024. Kun en enkelt kommune, Gribskov, forventer først at blive det i 2025.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også