I generationer har mælkekartoner været fast bestanddel af danskernes morgenbord. Da mælkekartoner for alvor kom på markedet i 1960erne, blev brugte mad- og drikkekartoner typisk kørt på den nærmeste losseplads eller forbrændingsanstalt. I dag bliver store mængder indsamlet og genanvendt over hele Europa. For mad- og drikkekartoner er om noget blevet en CO2-besparende emballageløsning, der gør det muligt at sikre lang holdbarhed uden tilsætning af konserveringsmidler, og uden at indholdet og næringsværdien forringes. Det begrænser forurening og madspild.

14. september var der høring om Europa-Kommissionens forslag til en ny emballageforordning i Europaudvalget på Christiansborg – og det er godt. Forslaget indeholder meget komplekse emner, der har enorm betydning for vores klima og EU’s fødevaresikkerhed. Vi arbejder derfor for, at beslutninger tages på et oplyst og videnskabeligt grundlag. Lige nu forhandles der om vilkårene for genanvendelse og genanvendelighed på alle typer emballage. Vi håber inderligt, at der bliver lyttet til eksperter som os i ACE, der har samlet en dyb og reel viden om mad- og drikkekartoner gennem 25 år, så vi kan klæde de danske politikere endnu bedre på til forhandlingsprocessen.

Skal ud af forbrændingen

Danmarks bidrag til forhandlingerne er vigtigt. For emballageforordningen vil stikke de regler og retningslinjer ud, som kommer til at forme området i mange år. De børe være resultatorienterede og målbare og fra begyndelsen undlade at forbyde emballageformer. De skal sætte de rammebetingelser, som muliggør, at de forskellige mål kan blive opnået. 

I brancheorganisationen ACE – The Alliance for Beverage Cartons and the Environment – følger vi tæt med i udviklingen og bidrager hjertens gerne med data og forskning på, hvordan mad- og drikkekartoner genanvendes i EU’s medlemslande. De lande, der gør det bedst, har en lov med specifikke indsamlings- eller genanvendelsesmål, og det gælder bl.a. Belgien, Tyskland og Frankrig, hvor man har en indsamlingsrate på henholdsvis 90 pct., 80 pct. og 59 pct. Holland, der begyndte med at indsamle mad- og drikkekartoner for omkring syv år siden, har allerede opnået en genanvendelsesrate tæt på 62 pct.

Mad- og drikkekartoner er blevet indsamlet i Danmark siden 1. juli 2021. Der findes endnu ikke tal på genanvendelsesraten for Danmark, men udviklingen skrider frem, efterhånden som danskerne bliver klogere på at sortere deres affald. Det ved vi, for branchen løbende har været i dialog med landets kommuner for at høre om deres udfordringer og positive erfaringer. Dem deler vi gerne med landets politikere, før der skal forhandles om emballageforordningen i EU. 

De værste myter om affaldssortering er for længst blevet vingeskudt, og for få måneder siden havde ACE en række af landets førende og mest relevante branche- og interesseorganisationer med på en tur til Tyskland for at følge mad- og drikkekartoners vej mod genanvendelse. Her så alle ved selvsyn, hvordan den indsamlede emballage adskilles, så fibrene kan blive genanvendt til bl.a. at producere genbrugspapir, papruller eller æggebakker. Ikke-fiber materiale bliver også genanvendt til nye produkter. Det nytter absolut at indsamle og genanvende mad- og drikkekartoner. De ender ikke på det nærmeste forbrændingsanlæg. 

Danmark op i toppen

En af de største fordele ved mad- og drikkekartoner er deres lave CO2-aftryk. De har ganske enkelt det laveste CO2-aftryk i kategorien mælk og juice, når man sammenligner med andre emballageformer, og mad- og drikkekartoner bliver i dag brugt til at emballere hhv. 75 pct. og 59 pct. af al mælk og juice i Europa. De forhold skyldes særligt, at mad- og drikkekartoner kan pakkes og transporteres effektivt. Men det hænger også sammen med, at 95 pct. af energiforbruget i forbindelse med produktionen af dem kommer fra vedvarende energi, mens 75 pct. af materialerne, som bliver brugt, er fornybart materiale. Dertil kommer, at mad- og drikkekartoner tilbyder en lang holdbarhed på følsomme produkter såsom mælk og juice. Det nedbringer madspildet og dermed igen udledningen af CO2. 

ACE opfordrer til, at der for mad- og drikkekartoner etableres et indsamlingsmål på 90 pct. på EU-niveau. Det er et nødvendigt grundlag for at sikre de optimale betingelser for at opnå de ambitiøse mål for genanvendelse og genanvendelighed. Dertil kommer, at det er vores ambition, at mindst 70 pct. af de indsamlede kartoner skal genanvendes. Der er vi slet ikke i Danmark, som jo først for alvor er ved at komme i gang. Til gengæld møder og erfarer vi allerede en stor velvilje til indsamling og genanvendelse blandt både kommuner og borgere. Her har Danmark rige traditioner og et stærkt fundament, som meget hurtigt kan bringe Danmark op blandt de bedste lande i EU til at sikre en cirkulær og miljøvenlig genanvendelse af mad- og drikkekartoner. Det første skridt bliver at bidrage til en optimal emballageforordning.