Skraldefolk er vrede over arbejdsforhold og går i strejke

Mellem 30 og 40 skraldefolk har nedlagt arbejdet.
To kommuner er ramt af strejken. | Foto: Odense Renovation/PR
To kommuner er ramt af strejken. | Foto: Odense Renovation/PR

Torsdag bliver der ikke hentet affald i Lolland og Guldborgsunder kommuner.

Det sker efter, at skraldemændene hos Remondis, der står for indsamlingen af affald i de to kommuner, er gået i strejke.

Det skriver det lokale medie Folketidende.

Ifølge mediet er der tale om 30-40 skraldemænd, der har nedlagt arbejdet. 

CleantechWatch har uden held forsøgt at komme i kontakt med Niels Henriksen, der er formand for 3F Guldborgsund, som er skraldemændenes fagforening.

Han oplyser dog til Folketidende, at skraldemændene er ”utilfredse med, at deres arbejde ikke er tilrettelagt ordentligt og de derfor kører for mange timer, efter at man er overgået til den nye tømningsordning for en lang række husstande”.

Remondis har over for både Folketidende og TV2 Øst ikke villet udtale sig om strejken. 

Affalds- og energiselskabet Refa, der modtager affaldet fra Remondis til gengæld, har til TV2 Øst sagt, at der ikke bliver hentet affald torsdag.

”Vi håber, at det kan komme i gang igen i morgen af hensyn til vores kunder,” Kenneth Prehn til TV2 Øst.

Tidligere på året gik skraldemændene i København, Dragør og Tårnby også i strejke. Dengang gik der en uge, før de vendte tilbage på arbejde. Omdrejningspunktet for strejken var konflikt mellem skraldemændene og ARC. Parterne var uenige om, hvornår andet skiftehold skulle møde ind.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også