Morten Slotved (K) kommer ikke til at lægge bånd på sig selv, når han torsdag eftermiddag har foretræde for Folketingets Klima- , Energi- og Forsyningsudvalg.

I sidste uge meldte formanden for det nordsjællandske affaldsselskab Norfors sig klar til at lægge sag an mod staten, hvis et nyt lovforslag om affaldsforbrændingssektoren bliver til virkelighed.

Lovforslaget – L115 – stiller krav om, at kommunale forbrændingsanlæg skal udskilles i kommercielle selskaber fra 2025, og vedtages det, vil det ifølge formanden i praksis betyde en nedlukning af Norfors’ forbrændingsanlæg, Usserødværket, der i dag leverer fjernvarme til godt og vel 60.000 nordsjællandske borgere.

Morten Slotved, hvad vil du sige på mødet torsdag?

”Jeg håber, at jeg får åbnet deres øjne for, at de er fuldstændig på den gale vej. Vi går konkurs 1. januar 2025. Det vil sige, at der ikke vil blive produceret varme på Usserødværket. Og hvor skal varmen så komme fra? Vil det sige, at vi har 60.000 borgere, der skal have koldt vand 2. januar 2025?,” siger Morten Slotved til CleantechWatch.

Lovforslaget, der blev førstebehandlet onsdag i sidste uge, udmønter dele af den politiske aftale for affaldssektoren fra 2020. Loven lægger op til at konkurrenceudsætte forbrænding af affald, så kommuner – i modsætning til i dag – gennem udbud tvinges til at sende deres affald hen til de forbrændingsanlæg, der kan håndtere det billigst og mest miljørigtigt. Dermed er håbet, at de mindst effektive anlæg vil gå konkurs, og at Danmarks samlede udledning fra affaldsforbrænding vil blive reduceret. 

Vil godtgøres krone for krone

På Usserødværket i Hørsholm blev der imidlertid kastet knap 1 mia. kr. i en ny ovnlinje tilbage i 2017, og gælden fra den investering er fortsat langt fra at være afskrevet. Dermed er det meget tvivlsomt, om værket med en negativ egenkapital overhovedet vil kunne stiftes i et separat selskab ved indgangen til 2025, påpeger Morten Slotved. 

Det kan i givet fald betyde, at selskabet går konkurs. Sker det, er formanden ikke i tvivl om, at der vil være tale om en ”ekspropriering” fra statens side. Hans budskab til folketingsudvalget på torsdagens møde er derfor, at man er klar til at gå rettens vej, hvis ikke staten er klar til at kompensere for de 750 mio. kr., som Norfors i dag har i klemme.

”Jeg accepterer, hvis staten siger, at man skal have lukket Usserødværket, og at man vil gøre det. Men så skal vi have en godtgørelse krone for krone. For så det en ekspropriation,” siger Morten Slotved.

Vurderingen henter formanden dels fra Norfors’ egne juridiske kræfter, dels fra et nyligt notat udfærdiget af professor i statsforfatningsret Michael Hansen Jensen fra Aarhus Universitet for Dansk Affaldsforening. Professoren har den ”umiddelbare vurdering”, at en vedtagelse af loven ”vil kunne udgøre ekspropriation efter reglen i Grundlovens § 73”, som der står i notatet.

Professoren skriver kun, at der muligvis kan være tale om ekspropriation. Men Folketinget går jo ikke ind og beslaglægger Usserødværket med loven. Hvordan kan du være sikker på, at vedtagelsen vil kunne betragtes som ekspropriation?

”Det, professoren siger, er, at det er en individuel vurdering. Vurderingen er, at der er tale om ekspropriation, når der er et markant indgreb. Og 750 millioner, det er markant. Kan vi ikke bare sige det sådan?,” siger Morten Slotved og henviser til, at regeringspartierne i lovforslaget selv medgiver, at ekspropriationsspørgsmålet kan blive aktuelt.

”Det kan næppe på forhånd helt udelukkes, at konkurrenceudsættelsen under særlige omstændigheder kan ramme enkelte ejere af anlæg med en intensitet, så det kan få karakter af ekspropriation,” står der i forslaget.

Krydser fingre for timeout

Der er jo en flertalsregering og samtidig et stort flertal bag klimaaftalen for affaldssektoren. Så tror du reelt på, at aftalen vil blive bremset?

”Det, jeg håber, der vil ske, er, at der vil komme lidt realisme med i det, så man udskyder det et halvt år og kigger på, hvad de rigtige løsninger er. Man skal passe på med at hastebehandle de her sager, når det har så store konsekvenser. Så min forhåbning er da, at de tager en timeout og lige får regnet lidt på, hvad eksproprieringsudgiften vil være, med det de har sat i gang,” siger Morten Slotved.

I den oprindelige aftale fra 2020 er der afsat en pulje på 200 mio. kr. til at kompensere kommuner for ”strandede omkostninger” i forbindelse med konkurrenceudsættelsen af sektoren. I den kommunale affaldssektor har man dog påpeget, at gælden er så stor, at det vil kræve en kompensationspakke på mellem 2 mia. kr. og 3 mia. kr. at dække omkostningerne.

Hos regeringspartiet Moderaterne hæfter man sig ved, at der i lovforslaget er lagt op til, at aftalekredsen skal ”drøfte en forøgelse af puljen”, hvis den viser sig ikke at slå til.

”Selvfølgelig er der en risiko for, at udgifterne bliver større. Og jeg forstår godt, at kommunerne råber op og siger, at ’det skal I lige være klar over’,” sagde partiets klima- og forsyningsordfører, Karin Liltorp, mandag i DR-programmet Deadline.

”Men det er vel også fair nok, at kommunerne selv tager en del af tabet. Det er jo en fælles interesse, vi arbejder for, det er ikke kun staten. Det er staten og kommunerne, der sammen skal arbejde for at få den her forbrændingsmængde ned,” sagde hun videre. 

Den holdning synes dog ikke at være udbredt i kommunerne. Onsdag meldte KL sig klar til at forlade økonomiforhandlingerne med regeringen uden en aftale, hvis kommunerne efterlades med en milliardregning for de lukkede affaldsforbrændingsanlæg.