Tidligere byrådspolitiker træder ind i Kredsløbs bestyrelse

Erhvervsmanden Steen Stavnsbo, der også arbejder som professionelt bestyrelsesmedlem, bibringer blandt andet erfaring fra sin rolle som rådmand i Teknik og Miljø. 
Steen Stavnsbo træder ind i bestyrelsen i forsyningsselskabet Kredsløb. | Foto: Mads Andreas Frost
Steen Stavnsbo træder ind i bestyrelsen i forsyningsselskabet Kredsløb. | Foto: Mads Andreas Frost

Det bliver den erfarne erhvervsmand og tidligere rådmand i Teknik og Miljø for Konservative i byrådet i Aarhus, Steen Stavnsbo, der overtager den ledige bestyrelsespost i forsyningsselskabet Kredsløbs bestyrelse. Her afløser han professor i energisystemer Marie Münster, meddeler Kredsløb i en pressemeddelelse.

Mens Steen Stavnsbo har været medlem af byrådet, har han løbende beskæftiget sig med blandt andet kommunens ejerstrategi af Kredsløb, ligesom han har lang erfaring fra bestyrelser i offentligt ejede virksomheder, fonde og kulturvirksomheder, der blandt andet tæller Aros, Aarhus Letbane og FOF. 

”Jeg har længe beskæftiget mig med forsyning og havde et tæt samarbejde med Kredsløb i min tidligere rolle. Nu glæder jeg mig til at komme endnu tættere på det konkrete arbejde og følge den spændende udvikling, selskabet er i fuld gang med,” siger han i meddelelsen. 

Steen Stavnsbo var medlem af Aarhus Byråd fra 2014 til 2017 og igen fra januar 2022, hvor han også blev udpeget som rådmand for Teknik og Miljø. Men i august sidste år meddelte han, at han ønskede at stoppe, da han ikke trivedes med at være fuldtidspolitiker og offentlig eksponeret person, lød det fra ham. 

Steen Stavnsbo, der er 59 år, indledte sin erhvervskarriere i vindmøllevirksomheden Micon i Randers, hvor han blev koncerndirektør. Da Micon fusionerede med Vestas, flyttede han blandt andet til Australien, hvor han undervejs opbyggede australske Allco Wind Energys amerikanske aktiviteter, som blev solgt for knap 1,6 mia. kr. og gjorde ham økonomisk uafhængig. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også