Skraldemændene i København fortsætter strejke

Med fortsættelsen af arbejdsnedlæggelsen, der begyndte mandag, risikerer renovationsarbejderne at skulle betale bod.
De strejkende renovationsarbejdere blokerede onsdag morgen i et par timer indkørslen til ARC's forbrændingsanlæg, Amager Bakke. Torsdag fortsatte den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse. | Foto: Michael Johansen
De strejkende renovationsarbejdere blokerede onsdag morgen i et par timer indkørslen til ARC's forbrændingsanlæg, Amager Bakke. Torsdag fortsatte den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse. | Foto: Michael Johansen
AF RITZAU

Torsdag morgen kan mange mennesker i hovedstaden fortsat ikke forvente at få hentet deres skrald.

De københavnske skraldemænd strejker stadig, skriver TV2 Kosmopol torsdag morgen.

”Status er, at vi stadig strejker. Vi har haft et morgenmøde, hvor vi har besluttet at gå hjem igen, siger en af de strejkende, Michael Johansen,” til TV2 Kosmopol torsdag morgen.

Strejken har stået på siden mandag. Det har ført med sig, at skrald ikke er hentet i hverken København, Dragør eller Tårnby.

Onsdag aften skrev Fagbladet 3F, at skraldemændene risikerer at skulle betale bod, hvis strejken fortsatte torsdag, hvilket den altså gør.

Strejken handler om en strid mellem skraldemændene og Amager Ressourcecenter (ARC).

Afdelingssekretær i 3F Kastrup Mike Stirling sagde til Fagbladet 3F, at sagens kerne er tilrettelæggelsen af arbejdet, og om skraldemændene skal over på en anden aftale, hvor de arbejder på et mere fast timetal.

Det spørgsmål bliver aktuelt, når de skal overflyttes til ARC, der er en fælleskommunal virksomhed, om en måneds tid. 

ARC driver det nye affaldsenergianlæg Amager Bakke samt 17 genbrugspladser i hovedstadsområdet.

Skraldemændene mener ifølge fagbladet, at der allerede er indgået en aftale, som ARC så har brudt. ARC bestrider den udlægning.

Skraldemændene på Frederiksberg afbrød deres strejke onsdag morgen og genoptog arbejdet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også