Skraldemænd strejker på tiende dag: Paris' gader flyder med affald

I ti dage har indbyggerne i Paris ikke fået afhentet deres skrald, fordi byens skraldemænd strejker som protest mod regeringens pensionsreform, der vil hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år. Det skriver det internationale medie Vice.
Seneste opgørelse viser, at gaderne er fyldt mere end 6.600 ton skrald, som står og hober sig op, og mediet beretter om meterhøje samlinger af affald.
CNN skriver, at overfyldte skraldespande i hovedstaden også skyldes, at flere affaldsforbrændingsanlæg er blokeret, og at der derfor ikke er nogen steder at gøre af skraldet i øjeblikket.
I Paris er det offentlige affaldsselskaber, der varetager affaldsindsamlingen, hvilket har fået borgmester for det 17. arrondissement til at bede byens overborgmester om, at der bliver hyre private renovationsvirksomheder ind til at løse opgaven for at undgå, at det får konsekvenser for sundheden i byen.
Regeringens pensionsreformen er blevet stemt igennem torsdag, skriver Ritzau.