Vi er på embryostadiet, når det drejer sig om ressourceeffektivitet. 

På globalt plan bruger vi naturens ressourcer svarende til 1,7 jordklode om året, mens det ville kræve 4 jordkloder årligt, hvis alle verdensborgere forbrugte på samme niveau som danskerne. Og når det kommer til, hvor meget vi formår at agere cirkulært, er vi nedslående 7 pct. cirkulære på globalt plan og 12 pct. på EU-plan, som det fremgår af den netop offentliggjorte ”Circularity Gap Report 2023”.

I følge samme kilde kan man udlede, at cirkulariteten falder, efterhånden som den generelle hastighed for global materialeudvinding stiger, hvilket hænger sammen med, at flere og flere materialer benyttes til blivende formål som veje, boliger og andre varige goder, og dermed efterlader færre materialer til at ”loope” tilbage i økonomien. 

Det konkluderes samme sted, at en cirkulær økonomi fokuseret på loops alene ikke kan følge med, at det jomfrueligematerialeforbrug stiger til hidtil usete højder. Der skal derfor turbo på den cirkulære omstilling, da vi i princippet hverken kan genanvende eller genbruge os ud af ressourcekrisen. 

EU viser vejen

EU har udfærdiget en ambitiøs CØ-handlingsplan. Planen har fokus på design og produktion, der egner sig til en cirkulær økonomi, så vi sikrer, at ressourcerne bevares i EU-økonomien længst muligt. 

Frans Timmermans, som er ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for den europæiske grønne pagt, udtaler således:

”Det kræver en fuldt ud cirkulær økonomi, hvis vi skal nå målet om klimaneutralitet i 2050, bevare miljøet og styrke vores økonomiske konkurrenceevne. Vores økonomi er stadig overvejende lineær, idet blot 12 % af de sekundære materialer og ressourcer føres tilbage i økonomien igen. Mange produkter går for nemt i stykker, kan ikke genbruges, repareres eller genanvendes eller er kun beregnet til at blive brugt én gang. Der er et enormt potentiale at udforske for både virksomheder og forbrugere. Med handlingsplanen iværksætter vi tiltag, der skal ændre vores måde at producere produkter på og sætte forbrugerne i stand til at træffe bæredygtige valg til gavn for både dem selv og miljøet.”

EU’s fokus på produktion af varer med lang levetid, reparerbarhed og mulighed for optimalt genbrug eller højkvalitets genanvendelse hænger sammen med en strategisk forvaltning af EU’s fremtidige råstoffer samt, at man i en nyligt offentliggjort rapport har konkluderet, at langt størstedelen af CO2-emmissionerne fra eksempelvis emballager ligger i produktionsleddet – og altså kun en mindre del i den efterfølgende affaldshåndtering. Rammer og regler vil derfor i langt højere grad målrettes design og produktion samt forbrugernes indkøbsvaner og vidensniveau.

Samme forhold gør sig gældende ved flere andre materialetyper som for eksempel plast, hvor en næsten lige så ny rapport fra Eunomia vedrørende plast i Skotland viser, at næsten 80% af CO2-emmissionen sker i produktionen. Dermed burde der ud fra en klimamæssig betragtning være belæg for EU’s initiativer for at minimere de mængder, der ikke kan køres i direkte loops.

Adfærdsregulering og reel bæredygtighed

Hvad angår adfærdsregulering af forbrugernes vaner, har den franske regering besluttet, at noget så traditionsrigt som engangsemballager i fastfood-restauranter (inkl. McDonalds og Burger King) pr. 1/1 2023 er forbudt indenfor Frankrigs grænser. Herefter er det for kunder, der spiser på stedet, kun tilladt at bruge service, der kan klare 60 grader i opvasken. Vi taler 30.000 restauranter med 6 mia. årlige måltider og 180.000 tons affald til følge. 

Vi oplever også, at produkter bliver lanceret som bæredygtige ud fra grønvaskede definitioner af begrebet. Herhjemme ser vi Forbrugerombudsmanden gå i brechen for et mindre lemfældigt brug af begrebet bæredygtighed, og har formuleret sin indsats ved, at ”hvis en virksomhed markedsfører sit produkt som bæredygtigt, skal virksomheden kunne dokumentere, at blandt andet produktionen af produktet ikke har forringet miljøet og tæret på klodens ressourcer til skade for de kommende generationer.”

Det er derfor vigtigt, at alle virksomheder sætter sig grundigt ind i reglerne for bæredygtige anprisninger og får tjekket op på dokumentationen hos alle underleverandører i deres forsyningskæder. Udover de eksisterende regler er der også nye og skærpede regler på vej. Der har således allerede været indgreb mod navngivne virksomheder, og der er udgivet en kvikguide til virksomheder, der ønsker at holde sig på begrebsdefinitionens smalle sti.

Danmark i front

Hvis alle visioner kommer til at virke i den reelle som i den ideelle verden, skulle affaldsbranchens opgaver jo gerne aftage i takt med, at kravene til cirkulær produktion og cirkulært forbrug tiltager. Men i den virkelige verden er det store og nødvendige ændringer vi kigger ind i. Ændringer, som medfører, at affaldsbranchen vil have en uhyre vigtig rolle ved at skulle holde produkterne i loop. Der skal således langt mere fokus på at indsamle til genbrug, reparation - og høj reel genanvendelse, hvor de to førstnævnte ikke er mulige.

Affaldssystemet skal med andre ord indrettes, så produkter og ressourcer bevares på et så højt niveau som muligt med bibeholdelse af materialernes oprindelige funktioner og/eller egenskaber. 

Ressourcekrisen skal tages alvorligt, og de store klimapåvirkninger ligger i produktionen af nye produkter. Så lad os derfor bruge kræfterne på at få Danmark i front med en fuld cirkulær økonomi. En fuld cirkulær økonomi er den eneste vej mod en klimaneutral og ressourceeffektiv fremtid.