Kul til fynsk affaldsselskab var forbi Rusland

100.000 ton kul, som har varmet de fynske hjem op over vinteren, var på sin tur fra Sydafrika forbi russiske havne. Det studsede både selskabet og Odense Kommune over.
Foto: Pr / Fjernvarme Fyn
Foto: Pr / Fjernvarme Fyn

Energikrisen og sanktionerne som følge af Ruslands invasion af Ukraine har tvunget mange i branchen til at tænke alternativt.

Således også Fjernvarme Fyn, der er ejet af Odense og Nordfyns Kommune, som har måttet hente 100.000 ton kul til sine varmeværker for at erstatte sin russiske naturgas.

Men nu kan det vise sig, at de 100.000 ton kul fra Sydafrika alligevel kan have tråde til Rusland, fortæller TV2 Fyn.

Kullene blev leveret til Fjernvarme Fyn i efter året 2022, og selv om kullene er hentet fra Sydafrika, har den cypriotiske slæbebåd, der har transporteret det, været utrolig aktiv i russiske havne op til leveringen, skriver mediet.

Fjernvarme Fyn har derfor selv undersøgt sagen nærmere, og det har givet anledning til en orientering af Økonomiudvalget i Odense Kommune.

”Det giver altid anledning til bekymring, når man ser, at et land (Rusland, red.), der er sanktioneret, også opererer med kul, men vi skal ikke være bekymrede for, om det kul, vi har fået nu er russisk, og vi skal heller ikke være bekymrede for, om vi har brugt kommunale penge og puttet dem ind i Rusland. Det har vi ikke,” siger by- og kulturrådmand Søren Windell (K) til mediet.

(Denne artikel er leveret i samarbejde med vores søstermedie EnergiWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også