Vestforbrænding udbyder første del af omfattende fjernvarmeudrulning

Som led i sin varmeplan frem mod 2030 har Vestforbrænding sendt første etape af en omfattende udrulning af fjernvarme i udbud.
Udbuddet omfatter cirka 16.000 husstande i Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Frederikssund og Egedal kommuner, oplyser Vestforbrænding i en pressemeddelelse.
Den første del af udrulningen bliver udbudt i tre totalentrepriser og omfatter projektering og udførelse af hovedledninger, distributionsledninger, stikledninger og kundeinstallationer.
”Vestforbrænding ønsker at tilslutte kunder hurtigst muligt til fjernvarmenettet, og vi har derfor arbejdet hårdt på at få sendt et stærkt udbud afsted, der matcher opgavens omfang,” lyder det i en kommentar fra adm. direktør i Vestforbrænding, Steen Neuchs Vedel.
Vestforbrændings ambitioner i Varmeplan 2030 er, at i alt 30.000 nye kunder skal tilsluttes fjernvarmenettet fra affaldsseksskabet.
Relaterede artikler:
Vestforbrænding er blevet prækvalificeret til CCUS-udbud
For abonnenter