Forsyningsselskab sløjfer upopulært gebyr

Efter en række sommerhusejere protesterede mod at skulle betale samme affaldsgebyr som husejere er forsyningsselskabet Provas nu klar til at sænke gebyret.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Det sønderjyske forsyningsselskab Provas haler i land på sit tiltag om at sætte kommunen sommerhusejere i samme kategori som ejere af helårshuse, når det kommer til affaldsindsamlingen. Det sker efter en sommer med utilfredse sommerhusejere, som opponerede mod at skulle betale et højt gebyr, når de ikke boede i deres huse hele året rundt.

Det skriver JydskeVestkysten.

Fra Provas’ side lyder det, at forsyningsselskabet vil sænke grundgebyret til to tredjedele af den nuværende pris, hvilket svarer til prisen før 1. maj. Som konsekvens betyder det, at alle almindelige husstande vil se stigende gebyrer.

”For omkostningerne er jo de samme,” siger administrerende direktør i Provas, Esge Homilius, til JydskeVestkysten og tilføjer, at stigningen bliver begrænset, fordi det er et begrænset antal sommerhusejere, mens der omvendt er mange husejere til at dele den overskydende regning.

Det grundgebyr, som sommerhusene pålægges på lige fod med helårshusene omfatter omkostninger til indsamling af genanvendeligt materiale, administrationsudgifter samt anlæg og drift af genbrugspladserne. Dertil kommer et tømningsgebyr, der knytter sig til mad- og restaffald.

Nordjysk kommune stemmer nej til ny affaldsafgift

Kommuner tager sig til hovedet over aftale om selskabsgørelse af affaldsydelser

Forsyning med dyreste affaldsordning langer ud efter Cepos-analyse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også