Bornholmsk boligselskab kritiserer affaldsplan

Der skal satses på fælles løsninger i store boligafdelinger og -fællesskaber, så der er færre støj- og lugtgener samt mindre brændstofforbrug, lyder det fra boligorganisationen Bo42.
Direktøren i den bornholmske boligforening, Bo42, foreslår, at nedgravede container som den, Kompetencecenter Affald har sat op i Aarhus, er en bedre løsning. | Foto: Kompetencecenter Affald
Direktøren i den bornholmske boligforening, Bo42, foreslår, at nedgravede container som den, Kompetencecenter Affald har sat op i Aarhus, er en bedre løsning. | Foto: Kompetencecenter Affald

En langtrækkende affaldsplan for Bornholm er overordnet en god idé, men affaldsplanens skitserede ordninger for husholdningsindsamling og brug af genbrugspladser ikke er optimale, tager ikke det fornødne miljøhensyn og ikke er tilstrækkeligt ambitiøse i forhold til FN’s 12. verdensmål for ansvarligt forbrug og produktion.

Sådan lyder det fra Bornholms største boligorganisation, Bo42, i et høringssvar til affaldsplanen for øen, som har været i offentlig høring, ifølge Bornholms Tidende.

”Konkret for de almene boligafdelinger er der ikke tænkt fælles løsninger for borgerne og for ejendomme på tværs. Ved container- og spandeløsningen er der høj grad af transport og dermed et stort brændselsforbrug med fossile drivmidler, som desuden giver luft- og lugtforurening”, skriver Ebbe Frank, som er direktør i Bo42, i høringssvaret.

Baggrunden for vurderingen er, at affald primært indsamles og håndteres individuelt. I stedet foreslår direktøren nedgravede containerløsninger, hvilke ifølge ham vil medføre mindre brug af plastik, og ligesom levetiden på disse løsninger er to-tre gange højere. Dertil kommer det, at løsningen er billigere, ligesom der ved denne løsning vil være mindre støjgener i forbindelse med indsamlingen af affald, lyder det.

750 nye sorteringspunkter skal få København i mål med genanvendelse

Kommunerne vil have sat affaldsplan på pause

Undersøgelse viser store forskelle på kommunernes affaldsindsats

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også