Affaldsortering i sommervarmen udfordrer renovationsarbejdernes helbred

Det øgede fokus på sortering af affald har en uheldig bivirkning, når temperaturen stiger. Det mærkes især blandt de, som til daglig håndterer det.
Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Når temperaturerne stiger, så kommer der svampe, bakterier og maddiker i danskernes skraldespande. Det kan give alvorlige helbredsproblemer for de renovationsarbejdere, der skal håndtere al affaldet.

Det skriver Danmarks Radio.

”På kort sigt kan man opleve kvalme, ondt i maven og hoste. På længere sigt kan man faktisk opleve nedsat lungefunktion. At man faktisk får sværere ved at trække vejret,” siger Kristine Lindved, der er tilsynschef ved Arbejdstilsynet, til DR.

Derfor har blandt andet Nyborg Kommune og 20 andre kommuner valgt at øge tømningsfrekvensen for at prøve at forbedre arbejdsmiljøet for renovationsmedarbejderne. Den øgede aktivitet på villavejene kommer dog ikke til at kunne mærkes på borgernes pengepung, beroliger Erik Hansen, der er adm. direktør i Nyborg Forsyning.

Problemet er opstået på grund af det stigende fokus på affaldssortering. Førhen kom alt affaldet ned i samme beholder, og skulle derfor tømmes ofte. Nu skal affaldsmængden fordeles i flere beholdere og ligger derfor i længere tid, fortæller Niels Toftegaard, der er kommunikationschef i Dansk Affaldsforening, til mediet.

Jysk kommune godkender planer om at øge affaldsgebyret med 500 kr.

Geminor ruster sig til en vinter med kamp om affaldet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også