Opgør med smid-ud-kultur: Østrig indfører tilskud til reparation af teknik

Op mod 1.500 kr. af omkostninger kan østrigerne få dækket af deres stat, hvis de vælger at få repareret elektronik frem for at kassere det.
Det sker ved, at fra april åbner en ny reparationsbonus, som betyder, at borgere i hele alpelandet kan få dækket halvdelen af omkostningerne til reparation af elektronik – dog med maksimum på 200 euro.
Det skriver Ingeniøren.
"Det gode ved reparationsbonussen er, at alle har gavn af det; vores miljø, vores pengepung og vores virksomheder. For at gøre dette muligt har vi brug for, at så mange virksomheder som muligt er med og registrerer sig hos os. Sammen kan vi vise et godt eksempel mod smid-væk-samfundet og spare værdifulde ressourcer," siger Østrigs klimaminister Leonore Gewessler i pressemeddelelse.
I Danmark er der relativt set en lille mængde elektronikaffald fra de danske husholdninger, men alligevel er der ifølge danske erhvervsorganisationer noget at hente ved at reparere frem for at smide ud.
Beregninger viser nemlig, at den økonomiske værdi ved at reparere eller genbruge et elektronikprodukt er mere end 150 gange højere end værdien fra genanvendelse af den tilsvarende mængde materialer.
IDA-chefkonsulent om kommissions genanvendelsesforslag: Det er en gave
Ny plan for cirkulær økonomi kritiseres for at være "mangelfuld" og "uambitiøs"
Branchens største spiller advarer mod lov om at genbruge it-udstyr