CleantechWatch

Debat: Danmark er for lille til 88 forskellige affaldsordninger

Flere kommuner overvejer enegang i forhold til affaldssortering. Det står i kontrast til, at det landspolitisk er besluttet at sortere ens i hele landet for at opnå øget genanvendelse i stor skala. Lokal enegang underminerer de fælles mål.

Foto: ari

Lokalmediet sn.dk og CleantechWatch bragte tidligere i januar en nyhed fra Gribskov i Nordsjælland.

Kernen i historien er, at Gribskovs borgmester, Bent Hansen (V), med egne ord vil "klappe hesten" i forhold til at sortere kommunens affald ens i de ti fraktioner, som det er landspolitisk besluttet.

Han vil gerne undersøge alternative løsninger, før han indfører den ellers besluttede ordning. Han fremhæver bl.a. muligheden for at gå sammen med en række andre kommuner for at se, om sorteringen kan ske på et automatiseret anlæg frem for hos borgerne.

Udmeldingen fra Gribskov kommer i halen på, at en række kommuner på Fyn og i Jylland går med lignende overvejelser. I Vestjylland overvejer de at sortere affaldet anderledes end i resten af landet, mens de på Fyn overvejer at droppe kildesorteringen til fordel for centrale og automatiserede sorteringsanlæg – lidt samme tanke som i Gribskov.

Parallelt med det har 88 ud af landets 98 kommuner søgt og fået dispensation fra, at den ensartede sortering skulle være på plads i juli 2021. Fristen er nu udgangen af 2022 - og så sent som denne uge har de kommunale affaldsselskabers organisation, Dansk Affaldsforening, sået tvivl om den nye frist kan overholdes.

Det er trist, at så mange kommuner underminerer de fælles beslutninger, før de overhovedet er implementeret.

Lokal iderigdom underminerer national succes

På overfladen lyder tankerne fra Gribskov og Fyn tillokkende – hvem kan ikke lide lokaldemokrati og en tanke om at lade maskiner gøre det kedelige arbejde frem for borgerne.

Realiteten er mindre tillokkende – og det er der flere årsager til. Mindst tre:

Mest grundlæggende er, at staten, kommunerne og de private virksomheder i fællesskab siden 2019 har lagt mange kræfter i at finde en fælles tilgang til affaldssortering, som kan fungere ens på nationalt niveau. Ikke mindst så borgerne ikke skal forholde sig til et nyt system, hver gang de går på arbejde eller krydser kommunegrænsen. Ensretningen vil også betyde, at hver enkelt kommune ikke skal udvikle sine helt egne indsamlingsbiler – de vil i fremtiden kunne bruges på tværs.

Den fælles tilgang er bl.a. udmøntet i de fælles affaldspiktogrammer og kravet om ens sortering, ligesom det er fundamentet under det kommende producentansvar på emballage. Det ventes – bl.a. på fælles anbefaling fra erhvervslivet og KL –  at landets produktionsvirksomheder fra 2025 får ansvaret for at sikre bedre genanvendelse af deres emballager – herunder økonomisk.

Dernæst er uens sortering i sig selv en hæmsko. Hvad der kan virke genialt og indlysende lokalt i den enkelte kommune, kan i praksis vise sig at være direkte hæmmende for øget genanvendelse.

Rationalet bag den ensartede sortering er, at der skal opbygges en sammenhængende infrastruktur for genanvendelse af affald i hele Danmark. Erfaringerne fra både kommuner og private er, at genanvendelse kræver store, dyre og effektive anlæg, hvor der er stordriftsfordele. Det betyder, at der ikke er affald nok i de enkelte kommuner til at fodre anlæggene. For nogle typer affalds vedkommende er der ikke en gang affald nok i Danmark – her skal der tænkes i fælles skandinaviske eller europæiske løsninger.

Fundamentet under de store anlæg er, at de kræver affald i ensartet kvalitet for at virke optimalt ­– herunder økonomisk. Det taler direkte mod lokale særordninger og forskellige mere eller mindre geniale måder at håndtere borgernes ellers ens kødbakker i plastik.

Det tredje og sidste argument er mere teknisk. Der findes i dag ikke teknologi eller anlæg, som kan erstatte manuel kildesortering. Det tætteste man kommer på en løsning er et anlæg i Norge, hvor ambitionen er at modtage borgernes affald usorteret for derefter at maskinsortere det. Men indtil videre har resultaterne ikke været gode.

Det kan selvfølgelig ikke afvises, at teknologien vil være der på et tidspunkt. Men frem for at vente på et fremtidigt måske, vil vi anbefale, at kommunerne respekterer den fælles beslutning og lægger sig i selen for at implementere den, så vi kan få opbygget en stærk dansk genanvendelsesindustri, der kan løse opgaven inden for overskuelig tid.

Affaldsbranchens private virksomheder er allerede i fuld gang - men ethvert tiltag, der sår tvivl om retningen, er gift for de nødvendige investeringer og et skridt tilbage til tiden før den politiske aftale for affaldssektoren fra 2020, som et bredt flertal står bag.

Gribskov Kommune vil undersøge alternativer til affaldsfraktioner

Trods dispensationer når flere kommuner ikke ny tidsfrist for affaldsplan

Bofa melder sig klar til genanvendelse af plast og kartoner 

Mere fra CleantechWatch

Aarhus Vand udvider samarbejde i Indien

Det hidtidige samarbejde mellem Aarhus Vand, Aarhus Kommune og den indiske by Udaipur omfatter nu hele delstaten. Samarbejdet taler ind i regeringens mål om en fordobling af vandeksporten.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

CleantechWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs