Grønt konsortium får støtte til genbrugsprojekt for møllevinger

Konsortiet Decomblades får delvis finansiering af Innovationsfonden til projekt, der skal danne grundlag for kommercialisering af bæredygtige teknikker til genbrug af vindmøllevinger.
Foto: LM Wind Power
Foto: LM Wind Power

Ti danske projektpartnere har fået tildelt finansiering fra Innovationfonden Grand Solutions-program til medfinansiering af forsknings- og udviklingsprojektet ”Decomblades”, der er et treårigt projekt med formålet at danne grundlag for kommercialisering af genanvendelse af vindmøllevinger ved hjælp af bæredygtige løsninger.

Projektet fokuserer på tre specifikke processer: makulering af vindmøllevinger, således at materialet kan genbruges i forskellige produkter og processer; brug af bladmateriale til cementproduktion; og endelig en fremgangsmåde til at adskille det sammensatte materiale under høje temperaturer, også kendt som pyrolyse

De ti partnere består af Ørsted, LM Wind Power, Vestas, Siemens Gamesa, FLSmidth, Makeen Power, HJHansen Recycling, Energy Cluster Denmark, Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

"Vindkraftindustrien er forpligtet til at finde en bæredygtig måde at bortskaffe disse nedlagte vindmølleblade med hensyn til miljø, sundhed og sikkerhed af arbejdstagere, energiforbrug og omkostninger, og vi har simpelthen endnu ikke løsninger, der opfylder alle disse kriterier," siger John Korsgaard, der er Senior Director of Engineering Excellence hos LM Wind Power og formand for Decomblades styringskommite.

"For at skabe levedygtige, bæredygtige og omkostningseffektive løsninger til genbrug af vindmøllevinger er det vigtigt, at kompositmaterialer fra vingerne kan inkorporeres i lignende ressourcestrømme og behandles i de samme faciliteter."

Udtjente møller

Der har det seneste år været en del snak om, hvad der skal ske med materialet fra vindmøllerne, når de ikke længere skal være i drift. De tidlige vindmøller er i dag både udtjente og utidssvarende og bliver derfor i stor stil taget ned igen og erstattet med nye og større møller.

Men særligt vingerne, der er lavet af glasfiber, er svært at genanvende, og derfor ender langt hovedparten i dag på miljødepoter, vindmølle-kirkegårde eller slet og ret bare lossepladser.

Glasfiberen indeholder dertil flere forskellige uønskede stoffer, for eksempel epoxy og styren monomer.

Derfor har både politikere kaldt på bedre løsninger for, hvad der skal ske med vingerne, når de ikke længere tjener vindenergiens formål.

Dumpningen af møllerester på lossepladser er dog også blevet citeret flittigt blandt modstandere af vindindustrien som udtryk for grønt hykleri.

Svært at genbruge

I dag kan 85 til 95 pct. af en vindmølle genbruges, men omkostningseffektiv genanvendelse af kompositmaterialer er fortsat en udfordring. På verdensplan er anslået 2,5 millioner tons kompositmaterialer i øjeblikket i brug i vindmøller.

"Vindenergi er klar til at blive rygraden i den globale energiindustri og erstatte kul, olie og gas som grundlaget for at imødekomme det globale energibehov. Dette signalerer betydelig vækst og øget skala for vindkraft," siger Vestas’ tekniske direktør Anders Nielsen.

"Hos Vestas gør vi alt, hvad vi kan for at muliggøre, at denne skala understøtter rejsen mod en mere bæredygtig fremtid, men vores indsats vil blive negeret, hvis vi ikke hurtigst muligt tager fat på affaldshåndtering i vores brancher. Jeg er utrolig stolt over at tage de første skridt med DecomBlades og fremskynde rejsen mod innovation med støtte fra vores ligesindede."

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Giftigt skrot: Sol og vind har en knap så grøn bagside

KMD vil gøre bygninger til vinden og solens støttehjul

Dansk vindkæmpe vil bygge verdens største brintfabrik 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også