Esbjerg Havn: Lavradioaktivt affald kan blive en god forretning

Lavradioaktivt affald fra olie- og gas-industrien har et enormt forretningspotentiale, vurderer Esbjerg Havn, som derfor foreslår et håndteringsanlæg i Esbjerg.
Foto: PR/Esbjerg Havn
Foto: PR/Esbjerg Havn

Lavradioaktivt affald kaldet Norm (Naturally Occurring Radioactive Material), der skal håndteres i forbindelse med lukning og dekommissionering af flere tusinde oliebrønde i Nordsøen, kan blive en rigtig god forretning, vurderer Esbjerg Havn ifølge Jydske Vestkysten.

"Normproblematikken er kendt inden for olie- og gas-industrien, og derfor har vores nabolande i Storbritannien og Norge også løsninger på plads til slutdeponering af denne type affald. Det kræver dog, at overskudsproduktet behandles, førend det cementeres i tønder, som så deponeres i et specielt anlæg - eksempelvis det, som er i Stangeneset slutdepot i Sløvåg, Norge - og vi skal finde et sted, hvor dette kan foregå i Esbjerg," siger havnedirektør Dennis Jul Pedersen til Jydske Vestkysten.

Han understreger, at det ikke er Esbjerg Havn, der skal drive et eventuelt anlæg til rensning og håndtering af det lavradioaktive materiale, men at havnen blot har udpeget et sikret areal.

Semco Maritime har i dag en mindre Norm-dekontamineringsfacilitet beliggende på Esbjerg Havn.

Dansk Dekommissionering henter ikke længere radioaktivt affald

Affald fra tyske atomkraftværker kan ende ved den danske grænse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også