Reno-Nord og Aalborg Forsynings affaldshåndtering flytter sammen

En ny ressourcepark skal danne rammen om et nyt partnerskab mellem Reno-Nord og Aalborg Forsyning affaldshåndtering. Ressorceparken kommer til at ligge på arealer med direkte tilknytning til Reno-Nords nuværende faciliteter i Aalborg Øst. Det skriver Danske Godschauffører.
”Vi kan jo se, der er helt åbenlyse synergier mellem Aalborg Forsyning og os, så alene af den grund giver det rigtig god mening, at vi nu flytter sammen,” siger Reno-Nords bestyrelsesformand Kristoffer Hjort Storm til Danske Godschauffører og fortsætter:
”Samtidig kan vi se, at udfordringerne med håndteringen af affald fra Aalborg Kommune og Nordjylland og en optimal udnyttelse af de ressourcer affaldet repræsenterer, kommer til at stille stadig større krav til Reno-Nord i fremtiden. Nye faciliteter og et tættere samarbejde med de nordjyske kommuner og andre aktører på affaldsområdet vil ruste Reno-Nord rigtig godt til de udfordringer,” siger han.
Planen er at skabe en park, hvor der i fællesskab med borgere, virksomheder og organisationer kan tænkes nye tanker og løsninger inden for affaldsminimering, genbrug og genanvendelse.
En række danske kommuner må vinke farvel til avanceret plastiksorterings-anlæg
Direktør i stort affaldsselskab: Vi skal genvinde kommunernes tillid