ATL: Forsyning Helsingør glemmer udgiftsposter i hjemtagning af affaldsindsamling

At Helsingør Forsynings sparer 5 mio. kr. om året på at hjemtage affaldsindamlingen er ifølge direktør i Transportens Arbejdsgivere misvisende. Besparelsen skyldes gratis faciliteter, lavere krav til egne biler og besynderligt lave omkostninger til administration, mener han.
Foto: Forsyning Helsingør
Foto: Forsyning Helsingør

"Forsyning Helsingør kan trylle," lyder det indledningsvist i et indlæg i Helsingør Dagblad fra direktør i Transportens Arbejdsgivere (ATL), Lars William Wensch. Han henviser til den bebudede besparelse på 5 mio. kr. om året på at hjemtage affaldsindsamlingen frem for at at vælge det private selskab, der gav det bedste bud.

Dykker man ned i tallene, er der nemlig "en lang række udgifter, som forsyningsselskabet har undladt at tage med," mener direktøren. Blandt andet stiller Forsyning Helsingør gratis faciliteter og lokaler til rådighed for skraldebiler og mandskab, ligesom omkostningerne til administration med 100.000 kroner om året ligger markant under det, en privat aktør kan tilbyde, lyder det fra ATL's direktør:

"Ingen kan vel forestille sig, at driftsledelse, tilrettelæggelse af vagtplaner og den nære personaleledelse kan klares med så lille en lønomkostning? Det er en besynderlig lav pris," udtaler Lars William Wensch i indlægget og peger på flere andre mangler i opstillingen såsom ingen udgifter til indsamling af batterier og betaling af defekte beholdere.

"Forsyning Helsingør har lavet et regnestykke, der ved første øjekast kan begrunde en beslutning om at hjemtage indsamlingen af husholdningsaffald. Men efter at have kigget tallene i gennem, kan vi konstatere, at det helt sikkert ikke bliver billigere for borgerne i Helsingør," skriver direktøren i ATL videre.

I forbindelse med hjemtagningen har Forsyning Helsingør købt 11 brugte skraldebiler fra Remondis, som tidligere sad på opgaven. Lars William Wensch undrer sig i den forbindelse over, at de private fik besked på, at man skulle bruge biler med to-kammersystem fra start, mens forsyningseslskabet nu planlægger at indføre det gradvist.

Affaldsselskabet Remondis mister endnu en kunde

Nye krav presser Remondis – taber flere kunder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også