Fynboer kommer til at vente på ny affaldssortering

Fynske kommuners ambitioner om mere effektiv affaldssortering er sendt flere år ud i fremtiden, blandt andet som følge af sagsbehandling i Miljøministeriet. 
Et nyt sorteringsanlæg på Fyn skal bl.a. øge genanvendelsen af plastik. Men oprettelsen af anlægget trækker ud. | Foto: Thomas Borberg
Et nyt sorteringsanlæg på Fyn skal bl.a. øge genanvendelsen af plastik. Men oprettelsen af anlægget trækker ud. | Foto: Thomas Borberg

Det kommer efter alt at dømme til at tage år, inden der kommer mere effektiv affaldssortering på Fyn. Det viser oplysninger fra Miljøstyrelsen til Fyens Stiftstidende.

De fynske kommuner begyndte i 2016 at undersøge muligheden for et fælles, fynsk eftersorteringsanlæg. Anlægget skulle blandt andet føre til, at mere plastik bliver genanvendt og kan dermed bidrage til regeringens mål om, at 80 pct. af landets plastikaffald skal være væk fra forbrændingen i 2030. 

I første omgang blev arbejdet med det nye anlæg påvirket af, at kommunerne fra 2021 skulle sortere i ni og senere 10 forskellige typer affald, såkaldte fraktioner, og at disse skulle være på plads inden den nye, fynske affaldsmodel kunne indføres. 

Kommunerne havde regnet med grønt lys fra Miljøstyrelsen i 2022. Men de venter fortsat. 

”Den samlede vurdering skal sendes til Miljøministeriets Departement med henblik på forlæggelse for miljøministeren,” skriver Miljøstyrelsen i et svar til Fyens Stiftstidende. 

Styrelsen skønner, at det vil tage 6-12 måneder at ændre reglerne, så et nyt anlæg bliver muligt, og da det ifølge kommunerne vil tage tre år at bygge det nye anlæg, skal vi frem til 2027, inden det nye anlæg kan stå klar, skriver Fyens Stiftstidende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også