Storaktionær med støtte til Rockwool: Man skal være varsom med at dømme udefra

På Rockwools generalforsamling får Rockwool ledelse opbakning fra storaktionær til at fortsætte sine forretninger i Rusland trods krigen i Ukraine.
ATP giver Rockwool støtte i sin beslutning om at fortsætte sine aktiviteter i Rusland. | Foto: Rockwool/PR
ATP giver Rockwool støtte i sin beslutning om at fortsætte sine aktiviteter i Rusland. | Foto: Rockwool/PR
AF MARKETWIRE

Der er opbakning til Rockwools ledelse og bestyrelse i beslutningen om fortsat at drive forretninger i Rusland fra storaktionæren ATP.

Det siger pensionskassens repræsentant Mark Jessen onsdag på talerstolen til Rockwools generalforsamling.

”Det er ATP’s holdning, at man skal være meget varsom med at tro, at man som udenforstående har svaret på, hvilke handlinger der gavner og skader det russiske regime. Det er helt indlysende, at alle virksomheder skal overholde de sanktioner, der indføres. Men vi har også en forventning om, at det enkelte selskab er sit ansvar bevidst og potentielt også er villig til at træffe svære beslutninger. Jeg er overbevist om, at Rockwool er sit ansvar bevidst,” siger Mark Jessen.

Rockwool har trods en markant modvind valgt at fastholde selskabets aktiviteter i Rusland i form af fire fabrikker.

Selskabets argument er, at der er stor risiko for, at aktiviteterne vil blive nationaliseret, hvis Rockwool sælger sine fabrikker. Det vil overlade en stor indtægtskilde til Rusland samt vigtig teknologi og produktionsudstyr.

Derfor vil det ifølge Rockwool gavne det russiske styre mere, end hvis selskabet fastholder aktiviteterne.

Omvendt har blandt andre den ukrainske ambassadør i Danmark kritiseret den danske isoleringsproducent i kraftige vendinger og anklaget selskabet for at være med til at finansiere den russiske krig i Ukraine.

Presset Rockwool-topchef holder fast: ”Vi vil ikke give en gave på mange milliarder til Rusland”

Rockwool: Rusland-exit vil være en milliardgave til den russiske stat

Flere virksomheder i dilemma: Emballagekoncern fortsætter russisk fabrik

Rockwool fastholder russisk produktion efter trussel om nationalisering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også