Edderfugle kan stoppe Hofor-havmøllepark

Miljøministeriet afviser dog at Nordre Flint i det nordlige Øresund kan blive omfattet af havmølleforbud.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Hofors havmølleprojekt mellem København og Malmø, Nordre Klint, skulle efter planen skyde op nord for Øresundsbroen og øst for øen Saltholm. Men nu frygter forsyningsselskabet, at parken i stedet bliver sat på hold. Det skriver Berlingske.

Det nordlige Øresund, hvor havvindmølleparken skal bygges, er ved at blive udpeget til et beskyttet havstrategiområde. I høringsmaterialet til 13 andre nye, danske beskyttede havstrategiområder er havvind listet som et af flere tiltag, der vil være forbudt.

"Vi går selvfølgelig ud fra, at der ikke kommer en ny regulering, der virker med tilbagevirkende kraft, og som trumfer det projekt, vi har arbejdet med i ti år. Det har vi simpelthen ikke fantasi til at forestille os. Myndighederne har været dybt involveret hele vejen igennem, og diverse myndigheder har haft mulighed for at kommentere hele vejen," siger områdechef for vind og energihandel i Hofor, Jesper Pedersen, til Berlingske.

Miljøministeriet oplyser til avisen, at selvom der i udkastet til de 13 andre nye beskyttede havstrategiområder står, at generelle beskyttelsestiltag indebærer forbud mod havvind, vil der i netop det nordlige Øresund, ikke blive nedlagt et generelt forbud mod anlæggelse af havvind.

Det 160 MW store projekt er sat til at kunne blive opført mellem 2023-2024, mens møllerne skal have en makshøjde på 220 meter.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Hofors havmøller kan redde Ørsteds brintprojekt

Hofor sætter hold til kystnære parker

Lynetteholm kan kollidere med Hofors havvindparker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også