CleantechWatch

Rekorddyrt forbrændingsanlæg vil køre på nedsat blus 

Efter 10 år med massive budgetoverskridelser og forsinkelser, står Amager Bakke endelig færdig. Men på trods af en investering på nu over fire mia. kr. må anlægget ikke køre på fuld last.

Foto: ARC

Om en lille måned – den 4. oktober – får københavnerne deres fire mia. kroner dyre affaldsforbrændingsanlæg. Amager Bakke bliver et af verdens mest avancerede og storbynære anlæg, og kan bryste sig af skibakke, klatrevæg og vandreruter.

Men kerneopgaven – affaldsforbrænding – vil fortsat blive udfordret.

Amager Bakkes to forbrændingslinjer kan hver brænde 35 ton i timen og til sammen op til 560.000 ton om året på fuld last. Men i 2018 har Amager Bakke ifølge ARC "kun" brændt 443.000 ton. Anlægget har kørt fuldskala-tests siden midten af 2017.

Det skyldes blandt andet, at anlægget i september 2018 var lukket ned på grund udskiftning af kompensatorer. Desuden bliver en af de to linjer på skift taget ud om sommeren, da der også er andre leverandører af el og varme i Storkøbenhavn – herunder Vestforbrænding.

Dermed må københavnerne indstille sig på, at de har betalt over fire milliarder kroner for et anlæg, som ikke kan udnyttes fuldt ud.

"Vi kan godt få lov til at køre på fuld last, så længe vi med sikkerhed kan fortrænge mere fossiltholdig energiproduktion i byen. Vi kan også få lov til at importere affald, hvis vi kan dokumentere, at det fortrænger olie, kul og gas i energisystemet – og det gør det i vintermånederne uden tvivl, men i sommermånederne er vi på kanten, og der importerer vi så heller ikke," siger direktør for Amager Ressource Center (ARC) Jacob H. Simonsen.

Prøv CleantechWatch gratis i tre uger!

Mere end 30.000 ton affald er importeret

Udfordringen med den manglende kapacitetsudnyttelse er dog ikke det eneste problem, Amager Bakke fortsat kæmper med. For værkets imponerende affaldssilo, der med en bredde på 50 meter og en højde, så den ville kunne rumme Rundetårn, er så stor, at den langt fra kan blive fyldt op af de Storkøbenhavnske kommuners eget affald.

Værket har plads til 22.000 ton affald svarende til tre ugers leverance af affald. Men så meget kan de københavnske kommuner, der i stigende grad er begyndt at kildesortere affaldet, ikke levere.

Sidste år importerede ARC derfor ca. 30.000 ton affald – primært sorteret restaffald fra De Britiske Øer, som ellers ville blive deponeret. ARC får penge fra englænderne for at brænde affaldet af.

"Vi har en strategi om low carbon waste, hvor vi gerne vil have affald med så lidt fossilindhold som muligt. Derfor har vi været ude i markedet for at se, hvor vi kan finde noget af det. Og englænderne har endnu ikke været særlig gode til at reagere på det, fordi det, der kommer ud af deres sorteringsanlæg, indeholder ret store dele plastik," siger Jacob H. Simonsen.

Desuden gør udsigten til Brexit det mere end usikkert at satse på import fra England, som direktøren fortalte tidligere på året. I det kommende år vil ARC derfor modtage affald fra Irland, Tyskland og lidt fra Italien, da det er nogle af dem, der kan levere affald med mindre fossilt indhold.

Røggassen fra Amager Bakke er helt ren – næsten

På trods af de mange problemer med projektet ser rådgiveren, Rambøll, Amager Bakke som sin showcase på et storbynært forbrændingsanlæg i verdensklasse – særligt når det gælder miljø og sikkerhed.

"To-tredjedele af bygningen er faktisk miljøanlæg," fortæller projektleder Ole Poulsen fra Rambøll, mens han peger på forskellige enheder i det kolossale anlægsrum, der strækker sig over adskillige etager.

"Vi starter med et elfilter, som fjerner støv fra røggassen. Dernæst har vi et SCR (Selective Catalytic Reduction, red.)-anlæg til NOx-reduktion. I Danmark er det det eneste SCR-anlæg, der findes til NOx-reduktion på affaldsenergianlæg. På de øvrige anlæg har man non-catalytic-reduction, som foregår i selve kedlen. Her foregår det i en separat enhed. Den anden teknologi er tilstrækkelig for at overholde danske miljøkrav, men vi kommer meget under – ned til en tiendedel af kravene," siger Ole Poulsen og fortsætter:

"ARC har valgt den våde røggasrensning, som kan bringe emissionerne væsentlig lavere ned end et tørt anlæg, som man typisk ser på mindre behandlingsanlæg. Vores anlæg kræver naturligvis en større investering, men hvis man ser på driftsomkostningerne henover anlæggets levetid, er det faktisk billigere."

Ifølge Ole Poulsen skal anlægget dog have en vis størrelse, for at det kan betale sig. Desuden skal man kunne komme af med spildevandet fra røggasrensning og kondensering. Det har også været en teknisk udfordring i projektet at få spildevandet rent nok, da der er nogle meget skrappe krav til det. Men de høje miljøstandarder har været helt centrale i Amager Bakke-projektet:

"Det er absolut en showcase, når vi kommer rundt i verden. Nogle steder vil man dog ikke kunne komme af med fjernvarmen, som er en integreret del af projektet her. Der skal man gentænke projektet med noget fjernkøling i stedet. Men i udnyttelsen af energien i affaldet, har man på ARC en virkningsgrad på 100. Så ARC er et eksempel på, hvad der kan lade sig gøre, når man optimerer energiudnyttelse i kombination med miljø," siger Ole Poulsen.

Han understreger, at man selvfølgelig aldrig kan fjerne alt, men flere af de miljøfremmede stoffer, der måles for, ligger under, hvad man kan måle.

Ekstra sikkerhed løber op i 27,5 mio. kr.

Fordi Amager Bakke er bynært og rager godt op i landskabet, blev der sat krav om, at gæster blandt andet skal kunne gå rundt på taget, så anlægget får en rekreativ værdi for lokalsamfundet.

ARC har derfor som det eneste affaldsenergianlæg i verden nogle store beholdere med vand – en form for avanceret sprinkleranlæg, der går i gang, såfremt affaldsenergianlægget skulle komme ud af kontrol.

Normalt har et affaldsenergianlæg blot et system med én sikkerhedsventil til at lette trykket. På ARC er der to uafhængige systemer af sikkerhedsventiler. Hvis begge ventiler ikke virker, vil sprinklersystemet gå i gang med 6 kæmpedyser, der vil sprøjte vand i anlægget og slukke ilden på risten.

"På grund af det rekreative anlæg på toppen, skal sikkerheden være en faktor 1000 højere end på et tilsvarende forbrændingsanlæg. Der er 25 gange større risiko for at blive kørt ned og dø i trafikken, før man kommer til skade på ARC," siger Ole Poulsen.

De ekstra sikkerhedssystemer har kostet ARC 27,5 mio. kr. oveni - alene for at gæster kan befinde sig på taget. Dertil kommer de konkrete rekreative tiltag som skibakke og klatrevæg. De rekreative tiltag er dog ikke med i ARCs budget, men finansieres særskilt af en fond.

Danmarks største affaldsselskab mangler bevis for genanvendelse af rene plasttyper

Danskerne frygter klodens fremtid – bare ikke når de investerer

Relaterede