Ventildefekt har øget vandtab hos Novafos med 50 pct.

En åben ventil har betydet et øget vandspild hos Novafos i Gentofte. Nu overvejer selskabet at overvåge ventiler.
En ventil har stået åben ved Novafos, hvilket har skudt vandtabet i Gentofte Kommune i vejret. | Foto: Thomas Borberg
En ventil har stået åben ved Novafos, hvilket har skudt vandtabet i Gentofte Kommune i vejret. | Foto: Thomas Borberg

Vandtabet i Gentofte Kommune strøg i 2021 fra otte og op til 12 pct., hvilket skyldtes én enkelt ventil.

Det skriver Watertech.

”Der var en åben ventil, der skulle have været lukket i nærheden af en sektionsbrønd, så der løb vand ind igennem en åbning i sektionen, hvor der ikke sad en flowmåler,” siger Mette Fogtmann, projektleder i Novafos, til mediet.

Det får forsyningsselskabet til at overveje, om der skal indsættes ekstra tiltag for at sikre, at lignende episoder ikke opstår.

Helt konkret barsler forsyningsselskabet med at få installeret overvågning, der kan fortælle, om en ventil enten er blevet drejet på, og dermed at ventilindstillingen skulle være ændret fra lukket til åbent, eller at montere en ventil, der kan give besked, om den er åben eller lukket, lyder det.

Novafos ønsker ifølge Watertech ikke at oplyse, hvor i Gentofte ventilen sidder, eller hvor mange kubikmeter vandtab, det defekte ventil er årsag til.

Danva om tilpasning af vandsektorlov: For meget pisk og for lidt gulerod

Mere pisk og gulerod skal øge vandselskabernes forsyningssikkerhed

Danva spår stor ekstraregning til forbedret spildevandskvalitet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også