CleantechWatch

Tysk valg kan kickstarte grøn milliardeksport fra Danmark – uanset udfald

Danske cleantech-virksomheder kan se frem til gode eksportmuligheder, uanset hvem der vinder søndagens valg. Den tyske bygningssektor halter nemlig efter egne klimaambitioner, og det vil ny regering – uanset farven – tage fat på.

De Grønnes Annalena Baerbock og SPD's Olaf Scholz under en tv-debat. | Foto: POOL/REUTERS / X80003

Tysklands grønne pengepung bugner. Danmarks ry som leverandør af stærke klimaløsninger er cementeret. Døren står allerede på klem.

Bedre forudsætninger kan man nærmest ikke turde håbe på, hvis man som dansk cleantech-virksomhed drømmer om at slå sig ned syd for grænsen.

Og når tyskerne på søndag går til stemmeurnerne og sætter et foreløbigt punktum for et valg i klimaets tegn, kan det kickstarte et enormt eksportpotentiale – selvom en endelig regeringsdannelse højst sandsynlig må lade vente på sig (sidst tog det 172 dage).

"Jeg vil ikke påstå, at det er nemt, men vi har virkelig mange stærke løsninger til lige præcis de udfordringer, som tyskerne står i," siger Susanne Hyldelund, ambassadør for Danmark i Tyskland, der i dagene op til det tyske valg har turneret flere online-arrangementer om dansk eksportpotentiale.

Uanset udfaldet kan en kommende tysk regering ikke snige sig udenom, at den grønne omstilling skal drejes op på turboniveau, hvis industrilandet vil nå sine ambitiøse mål om klimaneutralitet i 2045 samt 65 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030.

Og det er især her, at dansk teknologi kommer ind i billedet – der er stor respekt om de danske brands, og Danmark er kendt for "solide løsninger" og den grønne dagsorden, ifølge Susanne Hyldelund.

"Tyskland har med sin klimalov og de tilhørende tilskud – toppet op med Corona-hjælpepakker med en grøn profil og toppet op med EU’s strukturfondsmidler – et helt abnormt stort økonomisk katalog til rådighed til alle mulige slags indsatser på den grønne dagsorden," siger hun under et arrangement hos interesseorganisationen Synergi, der repræsenterer virksomheder som Velux, Rockwool og Danfoss.

Grøn er det nye sort

Det tyske valg har budt på noget af en rutsjebanetur. På skift har kanslerkandidaterne Armin Laschet, Angela Merkels arvtager af CDU-faklen, SPD's Olaf Scholz og Annalena Baerbock fra De Grønne regeret meningsmålingerne.

Seneste meningsmåling fra Financial Times viser et tæt løb, omend SPD ligger i front med 25,3 pct. Partiet har dermed mulighed for at fravriste CDU, der spås til 21,4 pct., titlen som kanslerparti efter 16 år med Angela Merkel i spidsen, mens De Grønne står til 15,7 pct. af stemmerne.

Men selvom alt peger på et "klassisk opgør" mellem SPD's og CDU's kanslerkandidater, ligger De Grønne lunt i svinget for at blive et central parti i en regeringskoalition – det er nemlig ifølge Susanne Hyldelund ikke længere nok at danne en regering med to partier.

Den grønne dagsorden bliver af den grund svært at komme udenom. Mens Armin Laschet proklamerer, at han vil gøre Tyskland til verdens første "klimaneutrale industriland" samt sikre arbejdspladser i den grønne omstilling, bryster Olaf Scholz sig af at ville være "klimakansler".

Som han for to uger siden bestyrkede med et stort "Ja!", efter at en studerende spurgte ind til, om han nu også kan være en klimakansler – det vil han bevise ved "massivt af accelerere udbygningen af vedvarende energi".

Og ifølge Annalena Baerbock er klimabeskyttelse ikke kun miljøpolitik – det handler om alt og skal være kernen i enhver politisk handling.

Sprechen Sie Deutsch?

Tyskerne er tydeligvis ikke gået stille med dørene med egne ambitioner om at sætte fut i den grønne omstilling. Også andre lande har af den grund fået øjnene op for et købestærkt tysk publikum.

Selvom konkurrencen kan være "rimelig hård", peger den samlede pakke ifølge Susanne Hyldelund fortsat på, at danske løsninger står "rigtig, rigtig fornuftigt". Nøgleordene er ressourcer og et tysk mindset.

"Vi skal se nogle virksomheder, der kan afsætte nogle ressourcer og kan tilpasse deres produkter til det tyske marked – det kan både være på teknologisiden, det kan være banalt på pakker, det kan være på serviceløsninger, det kan være på sprog. Det kan også være, at man er klar til at sætte en butik op hernede, at man har en tysk adresse og tysktalende medarbejdere," forklarer den danske ambassadør i Tyskland.

Der bliver dog også lagt vægt på, hvorvidt en virksomhed har de fornødne ressourcer til at skalere – får man først foden ind de "rigtige steder", kan det gå enormt stærkt, lyder det.

Af den grund er det ifølge Susanne Hyldelund "godt givet ud", hvis danske virksomheder fremover tænker i sektorkoblinger og -løsninger og rent faktisk kommer ud i de enkelte delstater og kommuner, hvor der ligger uudnyttede muligheder.

Tyskland består af 16 delstater, 440 landkredse og 11.000 kommuner – men knap 60 pct. af al den danske vareeksport til Tyskland, svarende til varer for omkring 50 mia. kr., går alene til fire delstater. Det er henholdsvis Nordrhein-Westfalen, Slesvig-Holsten, Hamborg og Niedersachsen, der sammenlagt har 30 mio. ud af landets godt 84 mio. indbyggere.

Derimod står de to "købestærke, sydlige delstater" Bayern og Baden-Württemberg, der tilsammen har knap 25 mio. indbyggere, for mindre end 17 pct. af den danske vareeksport, skriver erhvervsmediet Finans på baggrund af tal fra Sydbank.

Bygningssektoren som sorteper

En af de helt "hotte" diskussionsemner under dette valg, som ifølge Susanne Hyldelund også ventes at præge den kommende regering, har været den energitunge bygningsmasse.

Som den eneste sektor i landet nåede bygningssektoren ikke sine reduktionsmål for 2020, og med en samlet udledning på 120 mio. ton CO2 er der "langt" til målet om 67 mio. ton i 2030, påpeger den danske ambassadør.

"Det må forventes, at den nye Forbundsregering – uanset hvilken konstellation, der bliver tale om – vil søsætte en række initiativer for at komme på sporet med hensyn til energibesparelser i bygningssektoren," siger hun, men vil dog ikke pege på konkrete løsninger, som tyskerne ser ud til at foretrække.

Så sent som i juni varslede EU-Kommissionen også skærpede energirenoveringskrav til samtlige offentlige bygninger i et udspil til klimalovpakken "Fit for 55", hvilket lægger yderligere pres på energirenovering af de tyske boliger, lyder det.

Det handler ikke om monstret, men "gældsbyrden under sengen", der er med til at holde bygningsmassen som gidsel, forklarer Susanne Hyldelund.

"Man er utrolig bange for offentlig gæld og er bundet af det "Schwarze Null", men der er kommet en erkendelse af, at der behov for at finansiere energirenoveringer, og at der skal tempo på," vurderer hun.

Hun peger på, at der er politisk enighed om, at en meget bureaukratisk tilgang skal erstattes, så eksempelvis en miljøgodkendelse ikke kan tage op til ti år.

"De har også siden starten af corona sagt, at de vil opstille luftfiltre i alle skoler, og nu her halvandet år efter er det stadigvæk ikke sket. Pointen er, at ting tager tid, og selvom pengene er til rådighed, så er der uendelig lang vej," siger hun og afslutter:

"Men der er en vilje til at få gjort noget ved det, hvilket også er en klar forudsætning for at få brugt pengene og få lavet de klimaindsatser, der skal få bragt et stort CO2-forbrug ned."

Norsk valgresultat efterlader usikkerhed om grønne ambitioner

Klimaet er et af hovedtemaerne i Norges valgkamp

Miljø og klima er højt på vælgernes dagsorden i forbindelse med næste valg

EU's svar på energikrisen: Sæt fart på grøn omstilling

 

Mere fra CleantechWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs