Erhvervsorganisation og arbejdsgiverforeningen Dansk Industri, DI, kalder ligesom Klimarådet på mere fart, hvis Danmark skal nå sine reduktionsmål i tide.

Klimarådet kritiserer i den forbindelse i sin rapport, at der mangler en samlet klar og gennemsigtig plan og proces for, hvordan man kan nå de krævede reduktioner. Og her melder DI sig enig.

"I løbet af det seneste år er der indgået flere markante klimaaftaler. Vi er på vej mod en grøn affaldssektor. Der er truffet beslutning om at etablere energiøer i Nordsøen og ved Bornholm. Og vi har udsigt til, at der kører 775.000 lavemissionsbiler på vejene i 2030. Vi er altså på vej, men det er åbenlyst, at tempoet skal yderligere i vejret, hvis vi skal nå klimamålet i 2030," siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI, i en meddelelse.

En del af ønskelisten til regeringen er, at der kommer et større fokus på både lang- og kortsigtede initiativer for bedre at kunne kortlægge, hvad fremtidens grønne omstilling vil byde på.

"Vi ser gerne, at regeringen præsenterer en samlet plan med både kortsigtede og langsigtede initiativer. Når vi kender retningen, er der nemmere at udvikle de nødvendige løsninger. Og det vil give virksomhederne en sikkerhed for deres investeringer," siger Anne Højer Simonsen.

Mangler hensyn

Klimarådet oplister og fortolker også de guidende principper fra klimaloven, som skal sikre, at der er en balance i indsatsen med fokus på konkurrenceevne, sammenhængskraft, velfærd, reelle CO2-reduktioner, kulstoflækage mv. Men rådet undlader at tage hensyn til principperne, lyder det fra DI.

"Klimarådet forsømmer i rapporten at tage hensyn til de centrale principper i klimaloven. Hvis vi fører en for stram klimapolitik i Danmark, kan det svække virksomhedernes konkurrenceevne, og der opstår en risiko for, at CO2-udledning og arbejdspladser flytter til udlandet. Det bør Klimarådet tage med i sin vurdering i de fremtidige analyser," siger Anne Højer Simonsen.

Klimarådet gentager også støtte til en ensartet CO2-afgift på 1500 kroner pr. ton CO2. Det betragter rådet som et væsentligt virkemiddel i den danske klimaindsats.

"DI er enig i, at der er brug for en ensartet og højere beskatning af CO2. Derfor er vi også ærgerlige over, at Folketinget i første omgang har forpasset muligheden for at hæve den eksisterende CO2-afgift til samme niveau som EU’s kvotepris. Kvoteprisen er i dag over 100 kr. højere end afgiften pr. ton CO2, så man kan ret enkelt gøre det væsentligt dyrere at udlede CO2," siger Anne Højer Simonsen.

Se på EU

DI er dog ikke helt enige i Klimarådets anbefalinger, når det kommer til CO2-afgift. Organisationen holder i stedet fast i, at man skal se på EU's kvotepris, hvis man går med tanker om ændringer.

"Det er hverken klogt eller nødvendigt med en ensartet CO2-afgift på det niveau, som Klimarådet anbefaler. Efter beslutningen om at øge klimaambitionerne i EU har kvoteprisen kurs mod omkring 600 kr. i 2030 – muligvis endnu mere. Og en ensartet CO2-pris på det niveau vil bringe os langt i retning af at nå vores klimamål," siger Anne Højer Simonsen.

Hun lægger fokus på, at man skal huske, at afgifter ikke kan klare opgaven alene. Det skal kombineres med en række konkrete initiativer, der f.eks. tæller investeringer i gasledninger, forsøgsprojekter inden for kultsoflagring og lavere afgifter på de grønne energikilder som el, biobrændstoffer og biogas, lyder det.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Klimarådet dumper regeringens foreløbige klimaindsats

Klimarådet sår tvivl om danske CCS-planer

CO2-gevinst fra affaldsaftalen hviler ifølge Klimarådet på usikker grund

Grøn renoveringsbranche opfordrer til brug af lavthængende frugter i klimaindsats